Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forskellige Ostesorter. 489 s. Eks. en Vare, der er fremstillet her i Danmark af halvfed Mælk efter den af Svejtsere indfsrte Ostningsmaade. KonsUmenterne bekymre sig kun lidet om, hvorledes Cfteu er lavet, s. Eks. om der ved dens Fremstilling er anvendt Lsbe eller Syre; de tænke kun paa, om Osten vil smage dem, og de forlange fortrinsvis de Kvaliteter, som de ere vante til at faa. Og dernæst er det interessant at lægge Mærke til, hvorledes det gamle Ord „Smag og Behag er forskellig" med stor Berettigelse kan anvendes, hvor Talen er om forstellige Sorter og Kvaliteter af Ost. De i Sverrig meget yndede Krydderoste (svensk Nsgleost) og til Dels ogsaa de flarpe Ssdmælksoste, der hyppigst i og for sig er en god Bare, ville f. Eks. de fleste danske Husmodre ikke kobe, selv til en meget lille Pris. Tyskerne ynde de smaa, stærke Harzkäse og Limburger. Her i Danmark ynder man fortrinsvis milde Ostesorter, der med Lethed skæres i tynde Skiver til Paalæg paa Smsrrebrod. Skaaret Smørrebrød med Paalæg, der kan faas i enhver dansk Restauration, er det overhovedet sjældent at se paa nogen Restauration uden for Danmark og de skandinaviske Lande. I England skæres Osten i tykke Stykker, som bides til Brodel. I Frankrig ligesaa for de faste Ostes Vedkommende, medens de blode smores paa eller spises til det bare Brod. Og i Italien spises den meste Ost i sint reven Tilstand stroet paa Makaronien. I. Dansk Skummetnrcelksost. Paa de fleste danske Herregaarde var det Holstenere, der satte Mælken- driften i System, og det var fortrinsvis Erfaringerne fra Herregaardene, der bredte sig til de mindre Landbrugere. Derfor blev det de fleste Steder i Danmark almindeligt ligesom allerede tidligere i Hertugdømmerne, at Mælken benyttedes til Prodllktion af Smvr og Skummetmælk, hvilken sidste anvendtes i Husholdningen, til Kalve og til Skummetmælksost. Der blev vel næsten altid lagt Vægt paa at fremstille störst mittig Smsrmcengde. Men da Hnsholdningen og Kalvene knnde tage al SkUMmetmælken om Vinteren, var det fortrinsvis om Sommeren, at der blev lavet Ost, og da det paa den Aarstid særlig i mange af de mindre Mælkekældere kneb med at holde Mælken staaende tilstrækkelig længe til Flodeafsætning, var det og for sig ganste naturligt, at „Skummetmælksosten hyppigt var god". — Naar Skumningen blev foretagen, inden Mælken blev sur, og i mange smaa Mælkener skummedes Ostemcelken 24 Timer gammel, indeholdt Skammet- mælken endnu ofte en ret betydelig Mængde Fedt (c. 1 Pl5t.), og det samme var Tilfældet i mange Vandmælkerier. Skummetmælksosten tilfredsstillede derfor det almindelige Krav fra Husholdningernes Side. Osten var ikke alene en billig, men i nogle Tilfælde ogsaa en ret god Vare. Og Prodnk- tionen var som Regel ikke ftørre, end at Afsætningen gik let. Helt anderledes blev det, da Centrifugen kom. Mælkemængden steg, og