Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

" ‘-Hi . 490 Oft Fcellesmælkerierne foranledigede snart Overprodnktion af Centrifugeost. Kva- liteten var ofte meget daarlig, ikke alene fordi Centrifugemælken var mager, men ogsaa fordi den var sur og mere eller mindre fordærvet, forinden den kunde blive ostet. Den daarlige Vare*) foraarsagede, at al Skummetmælksost kom i Miskredit, og Forbruget tog vistnok mange Steder af. Folgen blev den, at Prisen paa al Skummetmælksost gik ned; og 1885 -86 solgtes ikke alene daarlige, men ogsaa mange ret gode CentrifUgeoste til 5—10 pr- Pd-, medens Botte- og Jsmcelkerierne havde Vanskelighed ved at faa 20 Øre for den Vare, der faa Aar for blev betalt med 30. — Siden den Tid er det gaaet op og ned med Afsætningen. Et Par Gange har der været livlig Efterspsrgsel, saa at almindelig Centrifugeost har kunnet opnaa 15—16 Øre faa Dage gammel. Mange Mælkener have da forøget Pro- duktionen. Eftersporgselen er bleven tilfredsstillet, og Afsætningen er snart bleven vanstelig selv til lave Priser. Erfarne Prodllcenter vide derfor rm, at de flulle være forsigtige med at forøge Produktionen ud over, hvad deres regelmæssige Forbindelser og Kunderne i Omegnen have BrUg for. Aftager Eftersporgselen, og Lagrene begynde at fyldes, er det paa hsje Tid at mindske Produktionen; thi selv om Varen er god af sin Slags at være og som Regel er let sælgelig til fordelagtig Pris, vil Overproduktion kunne indtræde og forvolde Tab, fordi Varen ikke kan eksporteres, og Landets For- brug har en naturlig Begrænsning, hvortil kommer, at de ftørre Ostehandlere, naar Overproduktionen staar for Doren, trække sig tilbage for at undgaa Tab nnder den vigende KonjnnklUr, saa at Afsætningen i hej Grad vanske- liggores for Mælkenerne, som ligge inde med store Beholdninger. Fremstillingsmaaden er i Hovedsagen den samme nu som i de holstenste Mejersters Tid, om end de fleste Redstaber i Tidens Lob ere blevne væsentlig forbedrede (se S. 478—484); men Enkelthederne ved Opvarmningen, Lob- ningen, Roringen, Saltningen, Presningen og Lagringen kunne variere ret betydeligt og maa afpasses efter Mælkens Beskaffenhed og de lokale Forhold. Ofte viser det sig derfor, at den Mejerfle eller Mejerist, der kan lave sær- deles god Ost paa et givet Mælkeri, længe ikke kan „faa Heldet med sig", naar vedkommende skifter Plads og kommer til at arbejde paa et andet Mælkeri. Og det gælder saaledes om danfl Skummetmælksost som om en- hver anden Ostesort, at man kan ikke hsre eller læse sig til, hvor- *) Saavel i Udlandet som her i Danmark (se Beretningen fra den 15de danske Land- mandsforsamling i Aalborg 1883, S. 226-230) har man forsøgt at raade Bod paa Centrifugemælkens Magerhed ved at tilsætte den en Emulsion af Oleomargarin og Svinefedt i varm Centrifugemcelk. Man naaede vel at fremstille en ensartet Vare; men Produktionen viste sig snart urentabel. Her i Danmark blev Publikum hurtig ked af Osten, og i England, hvortil man sogte at eksportere den, bleve Priserne ogsaa for smaa, naar Osten fluide sælges under sit rette Navn „Fedtost" (Lard- cheese) eller Margarine-Ost.