Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Forskellige Ostesorter. 493 De gaa lose paa Græs hele Sommeren og fodres om Vinteren mest med Hs. Det er store Kser, som give megen, men ikke fed Mælk. Denne har fra gammel Tid af for en meget betydelig Del været anvendt til Ost. I de nordostlige Provinser, Friesland og Groningen, har der mest været lavet Smor og Skummetmælksost (Krydderosy. I Provinsen Nordholland laves de smaa runde, fede eller halvfede Edamoste; og i Provinsen Sydholland, i Egnen omkring Byen Gouda, horer Produktionen af den Ost hjemme, der her i Landet i mange Aar har været indfort og konsumeret Under Ravnet „hollandsk Ost". Tidligere lavede hver Bonde selv Ost; nu foregaar en betydelig Del af Tilvirkningen af Gouda-Ost i Fabrikker, som Fællesmælkerierne kaldes der- nede. Bomberne lavede kun Ost om Morgenen, vg da den henstaaede Aften- mælk oftest blev haandstummet, forinden den blandedes med Morgenmælken, var Ostemælken som Regel ikke mere end % fed. I de senere Aar have mange Fabrikanter under Trykket af de lave Priser ssgt at producere mindre fede Varer, og der angives nu ofte kun at være et Par Procent Fedt og derunder i Ostemælken; men Kvaliteten er ogsaa gaaet tilbage, — og Pri- serne ere blevne yderligere trykkede. De fineste og bedste Oste faas fra de dygtigste Producenter blandt Bsnderne. Lensmejerist Friis, en Svoger til Inspektor Buus, bestrider i en Rejseberetning *) fra 1893, hvorledes han saa Tilvirkningen paa Noordeinde tæt ved Gouda. — Farve og Lobe tilsættes ved 30° C.; en halv Time senere flæres og rsres Massen med en Lyre i a Minutter, hvorved den bliver saa grov som store Bonner. Efter c. en halv Times Henstand afoses stsrste Delen af Vallen, hvorefter Massen rsres op og eftervarmes til 38° C. Et Kvarterslid senere fjernes Resten af Vallen, hvorefter Massen findeles med Hænderne, æltes og fyldes i Kopperne. Saa snart Massen hænger sammen, vendes Osten, forsynes med Osteklæde og stilles i svag Presse i en halv Dag, i hvilken Tid den fim vendes een Gang. Efter at være tagen ud af Pressen staar den en halv Dag i Formen og lægges dernæst 4—5 Dage i Saltlage. Derefter kommer Osten i Oste- kammeret, hvor den daglig vendes og vadskes med en Blanding as lige meget Vand og Valle for at saa en blank Skorpe. — Omtrent «> Uger gammel salges Osten paa Markedet i Gouda, hvor den modtages af Ostehandlere, der fortsætte Lagringen og senere eksportere Ostene. Disse have i salgbar Stand hyppigst en Vægt af 12—13 Pd. (6 G1 /2 Kg.) eller 20 —22 Pd. (10—11 Kg.), og ere alle af den bekendte, karakteristiske, stærkt afrmidede Form. Massen skal være tæt og være ispramgt talrige smaa Øjne. •) Om Osttilverkningen i Schweiz och Holland, Reseberiittelse afgifven till Kungl. Landtbruksstyrelsen af A. Friis, Länsmejerist i Skaraborgs Lan.