Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

496 IV. Cheddarost. gaarde, blandt hvilke Viby g aard særlig har været bekendt for sin altid gode danske Svejtserost. Paa mange af Gaardene fandt man det imid- lertid efterhaanden mere fordelagtigt at gaa over til Smsrproduktionen, særlig da man 1885 ikke engang kllnde opnaa 50 Kr. pr. 100 Pd. for den vel- lykkede Vare, og nu er der kun nogle faa Gaarde her paa Sjælland, hvor der endnu findes Svejtseri. Den danfle Svejtserost, der har et begrænset Marked i Kobenhavn, er dog en Vare, der er vidt forskellig fra den ægte Svejtserost; thi Ostene her ere mindre og tyndere, og Massen er langt mere blod, og Øjnene meget mindre; men saaledes ere Kunderne nu i Aarenes Lob blevne vante til den, og saaledes onske de den. Saavel i Norge som i Finland laves der derimod nu Svejtserost, hvis Udseende og Kvalitet staar meget nær ved den ægte Vares. Som Eksempel paa en fed Ost med fast og fuldstændig tæt Masse kun nævnes Cheddarost. Prodnktionen af denne horer oprindelig hjemme i Eng- land, hvor de fineste og hojst betalte Oste endnu laves af Landmænds Hustruer, der have lang Erfaring og stor øvelse i Produktionens hvortil de benytte faa og ofte gammeldags Redstaber, idet de i ovrigt udfsre alt som Haandarbejde. Men i Aarenes Lob har Produktionen af Cheddarost fundet saa stor Udbredelse navnlig i Nordamerika og nu senest i Australien, at Cheddarost formentlig for Tiden er den Ostesort i Verden, hvoraf der pro- duceres de stsrste Kvantiteter, og den store Jndssrsel af Ost fra Kanada til England bestaar alene af amerikanst Cheddarost, der er en ensartet Vare, — 13—14 Tom. (c. 34—37 Ctm.) i Diameter, 8—10 Tom. (c. 21—26 Ctm.) hoj, og hver Ost vejer 50—60 Pd. (25- 30 Kg.)*). I Amerika ssger man at undgaa Haandarbejde. Bygningerne, hvori Fællesosterierne ere indrettede, ere billige, men der er ssrget for, at saavel Mælk som Valle kan lobe af sig selv. Pumpning undgaas saa vidt muligt. Hvor man vil fremstille bedste Vare, ostes alene nymalket Mælk. Sammen- lsbningen foregaar i det i Fig. 172 afbildede aflange Ostekar. Mælken opvarmes ved Damp, om Sommeren i Regelen til 27° C. og om Foraaret og Efteraaret til 30° C. (Om Vinteren ere de fleste Osterier lnkkede for- medelst Mangel paa Mælk). Naar Mælken er opvarmet, tilsættes Ostefarven, og hyppigst farves Osten meget stærkt. Der benyttes saa megen Lsbe, at Sammenlobningen kan iagttages efter 15—20 Minutters Forlob; men Skæ- ringen paabegyndes dog fsrst c. 40 Minutter efter Lsbens Tilsætning. *) Disse og folgende Angivelser ere tagne fra „Mejerivcrsenet i Nord-Amerika med særligt Hensyn til Fabrikationen af Amerikanst Ost" af I. D. Frederiksen, Kjo- benhavn, P. G. Philipsens Forlag 1888.