Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
502 Ost.
males og blandes med pulveriseret Stenklover (Bladene af den blaa Sten-
klover, der ere torrede og malede), hvorved den krydrede, pikante Smag
tilvejebringes.
Massen er nu bleven plastisk som æltet Ler, hvorefter den formes i
ftørre og mindre koniske (kegleformige) Træforme, hvori den stodes fast med
en lille Trækslle. De formede Oste anbringes straks paa flade Bakker, der,
efterhaanden som de fyldes, bæres op paa Lagrene. Disse ere store, luftige
Lokaler, forsynede med Persienner for Vinduerne. Her torres Ostene lang-
somt i Lobet af nogle Maaneder, idet de stadig maa beskyttes mod Træk,
der vil foranledige, at de revne og stilles ad. Sker det dog, at enkelte Oste
gaa i Stykker, bringes de atter paa Mollen, findeles og æltes sammen
med den ovrige Masse. De færdige Oste ere haarde som Træ, og baade
indvendig og udvendig ere de fuldstændig tætte og grønne. De pakkes i
Ho i store Tonder og forsendes særlig over Holland og Tyskland.
VII. Norsk Gammelost.
I det vestlige Norge og særlig i Hardanger-Egnen har der i umindelige Tider været
tilberedt Gammelost hos de større og mindre Kvægholdere. Efter velvillig Meddelelse
fra Mælkeribestyrer R. Mork er Produktionen i de senere Aar ogsaa indfort paa enkelte
storre Mælkerier, hvor den efter hans Angivelse hovedsagelig foregaar som folger:
Den skummede Mælk ledes fra Centrifugen hen i store Trækar, hvor den syrner
ved 24—28° C. i Lobet af 36 Timer. Syrningsgraden anses for passende, naar Mælken
er tyk og jævn med udpræget syrlig Smag. Er Mælken ikke sur nok, vil Osten blive
saa tæt, at den vanskelig gærer, og er den alt for fur, bliver Osten smuldrende og til-
bojelig til at mugne indvendig.
Fra Syrningskarret bringes bett sure Mælk i Ostekedelen, hvori der ellers koges
Myseost. Der opvarmes den langsomt til 50—60° C., hvorved Ostemassen udstilles og
flyder op paa Overfladen. Under Udskillelsen maa Ostemassen flere Gange vendes, for-
at den kan blive jævn og passende fast. Er dette opnaaet, tages Massen op af Vallen
ved Hjælp af en Haardugssi, hvorfra den slaas over i en stærk Pose, ved Vridning as
hvilken Vallen yderligere fjernes. Den fugtige Masse tommes ud i et rummeligt Trug,
efterhaanden som den portionsvis kan blive behandlet i Posen. I Truget æltes og
smuldres Ostemassen med Hænderne, indtil den kommer til at se ud som smaa, blode
Gryn, hvorefter den fyldes i Osteformen, der er af Træ, og som ligner en Botte med
Huller i Staverne. Formen er indvendig beklædt med en stærk Pose, hvis oberste Ende
er bredt ud over Formens overste Kant, og naar Formen lidt efter lidt er bleven trykket
fuld af Ostemasse, bindes Posen tæt til, og for at Osten ikke skal falde ud af Formen,
bindes der tæt over den med stærkt Sejlgarn.
Nu bor Vallen sies, hvorefter en passende Mængde af den, hvori Ostene kunne
koges, igen hældes i Kedelen. Deri lægges saa de med Ost fyldte Forme, og nu be-
gynder Kogningen, der maa fortsættes 5—6 Timer. Under Kogningen svømme Oste-
formene, og den halve Tid maa de have Bundene opad, den halve Tid nedad, for at
Behandlingen kan blive ens hele Massen igennem. Efter endt Kogning tages Ostene op,
Poserne losnes, og Ostenes Overflade glattes af. Posernes aabne Ende bækkes sammen
over Ostene, som blive staaende i Formene, der stilles tildækkede paa et lunt Sted.