Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 Forskellige Ostesorter. 503 Næste Dag tages Ostene af Formene, Poserne tages af, og Ostene henstilles paa Barkstykker i nogle Dage i et ikke for fugtigt Lokale, saaledes at der kan begynde nogen Skorpedannelse. Dernæst bringes Ostene i Ostekælderen, hvor de vendes 2—3 Gange om Ugen, indtil be, 2—4 Maaneder gamle, blive salgbare. Er Osten vellykket, saar den en ensartet, brungul Farve og en næsten smøragtig Konsistens samt en Lugt, der minder om Hvidkaal. Et Pund (*/2 Kg.) frist Ost kan fremstilles af 16—17 Pd. (8—8% Kg.) Centrifuge- mælk, men Svindet er saa stort, at der medgaar ikke mindre end 22 Pd. (11 Kg.) Cen- trifugemælk til 1 Pd. C/,,' Kg.) salgbar Ost. Det vellykkede Produkt betales sædvanlig ganske godt, men hyppigst mislykkes en Del af Ostene, saaledes at de maa sælges som Udskudsvare, hvorved Produktionens økonomiske Udbytte forringes. VIII. Appetitost. Tidligere var det meget almindeligt, at Husmodrene paa Landet lavede Appetitost. Fremgangsmaaden *) varierede fra Sted til andet, men var dog som Regel hovedsagelig folgende: Skummetmælk need en lille Tilsætning af Kærnemælk lader man henstaa til Syr- ning, indtil Mælken bliver tyk. Denne bliver derpaa opvarmet, indtil den ndstilte Oste- masse er saa sammenhængende og fast, at man kan presse Vallen af ben med Hænderne. Osten tages op af Vallen med en Si og lægges i en Botte, hvor Vallen aftrykkes, og derefter bringes den i en Ostekop, som sættes i Pressen. Ester Presningen tages Osten ud af Koppen og stilles paa et tort Sted et Par Dage, for at den kan blive lettere at smuldre. Den smuldres dernæst saa fin, at den bliver svin en Blanding af Mel og Gryn, hvorefter den samles i en Botte eller et andet passende Kar i en Hojde af nogle Tommer (1 Tomme — c. 21 /2 Ctm.) og henstilles paa et lunt Sted. Ostemassen maa nu henstaa tildækket, indtil den har taget Varme. Saa snart dette fler, vendes den og findeles need Hænderne, trykkes lempelig sammen og henstaar atter urørt, indtil den bliver en gul, sej Dej. Denne lægges derefter i en Gryde med lidt Mælk i, som opvarmes under stadig Omroring for at undgaa Paabrænding, indtil Massen er opvarmet saa meget, at man netop kan taale at arbejde i den. Gryden loftes da af Ilden, og Ostemassen æltes ligesom Dej, indtil den bliver noget uskolet og bliver en nogenlunde ensartet Masse. Den opvarmes derefter atter ligesom før, tilsættes noget Salt, og gennemceltes omhyggelig, til Massen bliver fuldstændig ensartet. Denne fyldes derefter straks i smaa Blikforme, der indvendig ere fedtede, for at Osten let senere kan slippe. De kegleformige Forme sættes, efterhaanden som de fyldes, med Bunden i Bejret paa et Bræt og blive staaende saaledes, indtil Ostene blive kolde, hvorefter For- mene loftes as og Ostene henstilles nogle Dage paa et tort Sted. De bor hurtigt forhandles eller forbruges; thi de vinde ikke ved at gemmes. Knapost tilberedes paa en lignende Maade, men i Stedet for Skummetmælk an- vendes alene Kærnemælk, der straks opvarmes til Kogepunktet og henstilles til Bund- fældning. Led Siden af Appetitost forhandles der nu ret betydelige Mængder af Oste (Klosterost, Stjerneost o. ( ti.), der ere formede af gæret Ostemasse. Fabrikanter kobe fra Mcelkerierne friske Oste, der ere tilberedte med Lobe som almindelig Skummetmælks- ost, men kun lige ere sammenpressede og en Dag eller to gamle. Disse Oste plukkes i Stykker og efter en mere eller mindre langvarig Gæring og omstændelig Behandling, *) Se O. Lawaetz „Praktisk Anvisning til Kvægavl og Mejeridrist". 1880. , — IMWMSW Ä t a I «WMWWWMWM»