Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
 Kapitel VI. Forfatning og Undersogelse af Mtrlk, Smar og Ost. Bed Assistent Cand. pharm. A. Beyer. desværre er Forfalskning. Hvor Aklrlkeuudeilogelse og Moelkesorsalflning. Mælken det af vore Levnedsmidler, som hyppigst er Genstand for stor den Skade og det Tab er, som disse Forfalskninger medfore, lader sig vanskelig beregne, men det er sikkert, at en Mængde Sygdomme og Dødsfald hos spæde Borir skyldes daarlig Mælk, og det Tab, som Forbrugerne lide ved Værdiforringelsen af Mælken vilde — kapitaliseret — belobe sig til betydelige Summer. Ved den af Rigs- dagen i 1891 vedtagne Lov om Tilsyn med Salg af Levnedsmidler, er der sat en be- tydningsfnld Skranke for Mælkeforfalstningerne her i Landet, idet der lidt efter lidt vil udvikle sig en gennemfort Mcelkekontrol i de enkelte Kommuner i Lighed med, hvad der alt nu i flere Aar har fundet Sted i Hovedstaden. En saadan Kontrol med Handels- mælk kan kun virke heldig, naar den udoves af Politi og Sagkyndige i Forening. Poli- tiets Opgave er og bør altid være en orienterende Undersøgelse, der foretages saa hyppig som muligt og bestaar i ydre Besigtigelse af Mælken, Bestemmelse af Mælkens Vægtfylde og, om muligt, en tilnærmelsesvis Bestemmelse af Fedtmængden samt Udtagning af Staldprove. Dog har man tidligere tillagt Politiets Bestemmelse af Vægtfylden for- megen Bcerd. En Vægtfylde-Bestemmelse alene er nemlig langtfra tilstrækkelig. Den egentlige Bedømmelse bor kun foretages af Fagmand (Kemiker, Dyrlæge); det kan nemlig ofte være vanfleligt at afgøre, o nr en foreliggende Mælkeprove er forfalsket eller ikke, og dog ere Mælkefvrfalskningerne i og for sig tilsyneladende saare simple, idet de paa faa Undtagelser nær bestaa i 1) Tilsætning af Vand, 2) Skumning eller o) begge Dele. Men netop i denne Simpelhed ligger det vanskelige; thi der tilsættes ikke noget fremmed Stof, som kan paavises ved Analyse, der bevirkes kun en Forandring i Mængdeforholdet af Mælkens enkelte Bestanddele; men Mælken fra forskellige Koer er jo netop meget for- skellig i sin Sammensætning (se S. 403-406 og S. 411). Naar en Prove Mælk f. Eks. udviser et Indhold af 2.s pCt. Fedt, saa kan man med Rette sige, at denne Mælk er mager, men straks at domme den som forfalstet vilde være uretfærdigt, da det ringe Fedtindhold kan skyldes helt andre Aarsager. Svingningerne i Mælkens Sammensætning ere altid storre i Mælk fra en enkelt Ko eller fra faa Koer end i en Blanding af Mælk fra mange Koer, og i en Blanding af Mælk fra forskellige Besætninger ligger Indholdet