Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kapitel VI.
Forfatning og Undersogelse af Mtrlk, Smar og Ost.
Bed Assistent Cand. pharm. A. Beyer.
desværre er
Forfalskning. Hvor
Aklrlkeuudeilogelse og Moelkesorsalflning.
Mælken det af vore Levnedsmidler, som hyppigst er Genstand for
stor den Skade og det Tab er, som disse Forfalskninger medfore,
lader sig vanskelig beregne, men det er sikkert, at en Mængde Sygdomme og Dødsfald hos
spæde Borir skyldes daarlig Mælk, og det Tab, som Forbrugerne lide ved Værdiforringelsen
af Mælken vilde — kapitaliseret — belobe sig til betydelige Summer. Ved den af Rigs-
dagen i 1891 vedtagne Lov om Tilsyn med Salg af Levnedsmidler, er der sat en be-
tydningsfnld Skranke for Mælkeforfalstningerne her i Landet, idet der lidt efter lidt vil
udvikle sig en gennemfort Mcelkekontrol i de enkelte Kommuner i Lighed med, hvad der
alt nu i flere Aar har fundet Sted i Hovedstaden. En saadan Kontrol med Handels-
mælk kan kun virke heldig, naar den udoves af Politi og Sagkyndige i Forening. Poli-
tiets Opgave er og bør altid være en orienterende Undersøgelse, der foretages saa hyppig
som muligt og bestaar i ydre Besigtigelse af Mælken, Bestemmelse af Mælkens Vægtfylde
og, om muligt, en tilnærmelsesvis Bestemmelse af Fedtmængden samt Udtagning af
Staldprove. Dog har man tidligere tillagt Politiets Bestemmelse af Vægtfylden for-
megen Bcerd. En Vægtfylde-Bestemmelse alene er nemlig langtfra tilstrækkelig. Den
egentlige Bedømmelse bor kun foretages af Fagmand (Kemiker, Dyrlæge); det kan nemlig
ofte være vanfleligt at afgøre, o nr en foreliggende Mælkeprove er forfalsket eller ikke, og
dog ere Mælkefvrfalskningerne i og for sig tilsyneladende saare simple, idet de paa faa
Undtagelser nær bestaa i 1) Tilsætning af Vand, 2) Skumning eller o) begge Dele.
Men netop i denne Simpelhed ligger det vanskelige; thi der tilsættes ikke noget fremmed
Stof, som kan paavises ved Analyse, der bevirkes kun en Forandring i Mængdeforholdet
af Mælkens enkelte Bestanddele; men Mælken fra forskellige Koer er jo netop meget for-
skellig i sin Sammensætning (se S. 403-406 og S. 411). Naar en Prove Mælk f. Eks.
udviser et Indhold af 2.s pCt. Fedt, saa kan man med Rette sige, at denne Mælk er
mager, men straks at domme den som forfalstet vilde være uretfærdigt, da det ringe
Fedtindhold kan skyldes helt andre Aarsager. Svingningerne i Mælkens Sammensætning
ere altid storre i Mælk fra en enkelt Ko eller fra faa Koer end i en Blanding af Mælk
fra mange Koer, og i en Blanding af Mælk fra forskellige Besætninger ligger Indholdet