Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

s HH ir 'v ■<■■ ■>■ ■ ?... v <-.-;«r_. Mcelkeunderspgelse og Mcelkesorsalskning. 507 „Abnorm Mælk" (fe @.411 o. slg.), behover man at bestemme de kvælstofholdige Stoffer, Mælkesukkeret og Saltene, der som bekendt udgøre Mælkens ovrige Bestanddele. I det folgende ville kun de Metoder blive omtalte, som kunne anvendes for at undersøge Mælk, der mistænkes for at være forfalstet paa en af de 3 foran nævnte almindelige Maader. Vægtfyldebestrmmelse. Ved Mælkens Vægtfylde forstaas Vægtforholdet mellem et bestemt Rumfang af Mælken og det samme Rumfang destilleret Vand. Da Mælken paa Grund af de i den indeholdte Salte og Sukker har en større Vægtfylde end Vand (se S. 411), vil altsaa en Pot Mælk veje mere end en Pot Vand og netop saa malige Gange mere, fom Bcrgtfylden angiver. Naar en Mælk har Vcegtsylden l.O3O, vil dette sige, at en Pot af denne Mælk vejer 1030 Gram — 1 Pot destilleret Vand ved 4° vejer 1000 Gram (2 Pd.). Bed saaledes at veje et besteint Rumfang Mælk og det samme Rumfang Band kan man med den største Nøjagtighed bestemme Vægtfylden. Denne Metode anvendes dog sjælden. I Almindelighed benytter man nemlig Flydevægten (Laktodensimeteret), da Bestemmelsen hermed er langt nemmere at udfore og paalidelig nok, naar blot Flydevægtens Inddeling er udfort med Nøjagtighed og direkte angiver den sande Vægtfylde. I Handelen findes imidlertid et stort Antal Flydevægte (Merlke- prsvere), hvis Inddeling er vilkaarlig, og hvis „Grader" ikke angive den virkelige Vægt- fylde. Disse Flydevægte ere derfor ubrugelige. Anbefalelsesværdig er derimod ben Quevenne-Müllerske Flydevægt, som senere er forbedret af Soxhlet. Denne Flydevægt bestaar af cit hul Glascylinder, hvis nederste Del, der i Regelen er formet som en Kugle, er fyldt med Kvægsolv (eller Hagel) for at give den en opret Stilling i Mælken, og som tillige paa nogle Flydevægte udgor Kuglen af et Termometer. Foroven er Glascylinderen udtrukken til en tynd Stilk, paa hvilken „Graderne" ere afsatte. Jo storre Afstand der er imellem Graderne, med desto ftørre Nøjagtighed kan Vægtfylden bestemmes, og derpaa beror netop den Soxhletfle Forbedring. Paa den Quevenne-Mnl- lerste Flydevægt er Afstanden mellem Graderne kun c. 3mm, og Inddelingen paa Stilken gaar fra 14—42, paa den Quevenne-Soxhletfle er Afstanden mellem Graderne derimod c. 8>>>»>, og Inddelingen gaar fra 23—38. Disse Inddelinger (Grader) angive i Virkelig- heden Bægtfylden, idet blot de to forste Tal (l.o) ere udeladte. Naar en Mælk s. Eks. holder 30°, vil dette altsaa sige, at Vægtfylden er l.0;i0. Paa den Quevenne-Mnllerste Flydevægt er der foruden Graderne afsat Tal fra 1/10—5/i(p som skulle angive, hvor megen Bandtilscetning et bestemt Antal Grader svare til. Viser f. Eks. en Mælk 26—29 Grader (1-0-6—I-»?» Vægtfylde), saa fluide den være tilsat Vi o = 10 pCt. Vand; men denne An- givelse er ikke paalidelig og derfor mindre heldig; den er ogsaa udeladt paa den Soxh- letfle Flydevægt. Benyttelsen af Flydevægten fler paa den Maade, at man, efter at Mælken er bragt til en Temperatur af 12—18° C. og derefter godt blandet, hælder den op i et host Cylinderglas, hvorved man maa undgaa, at Mælken kommer til at skumme, da Aflæsningen paa Flydevægten ellers vansteliggores. Flydevægten sænkes nu straks ned i Mælken til omtrent den 30te Grad, og derpaa lader man den, overladt til sig selv, rolig henstaa et Djeblik, idet man passer paa, at den svoinmer frit og ikke trækker sig hen til Glassets Væg, hvorved faas et fejlt Resultat, Naar Flydevægten ikke synker længere ned, aflæses den Grad paa Stilken, som staar i lige Linie med Mælkens Over- flade. Da Mælken udvider sig ved Varmen, og Bcrgtfylden derfor bliver mindre ved en hojere Temperatur, medens den omvendt bliver storre ved en lavere Temperatur, maa man tage Hensyn til den Varmegrad, Mælken har under Udførelsen af Vægtfylde- bestemmelsen. Paa nogle Flydevægte (de dyreste Soxhletfle) findes, som foran nævnt, et Termometer. Benytter man en saadan Flydevægt, maa man straks, naar den tages op af Mælken, aflæse Varmegraden paa Termometret. Benytter man derimod en billigere Flydevægt uden Termometer, kan man bruge et almindeligt Celsius-Termometer til at bestemme Barmegraden. Er Temperaturen nøjagtig 15° C., saa er Flydevægtens An-