Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

o08 Forfalskning og undersøgelse af Mælk, Sm^c og Ost. givelse uden [tiibere rigtig; er Temperaturen derimod en anden, maa der foretages cit Rettelse efter en lille Tabel, som folger med enhver Flydevægt*). Fedtbestemmelse. Af de mange forskellige Metoder, som anvendes hertil, skulle her omtales folgende: 1) Den vægtanalytiske Metode giver ubetinget de paalideligste Resultater og bor altid anvendes saavel ved retslige Undersøgelser, som hvor det overhovedet kommer an paa at faa en absolut nøjagtig Fedtbestemmelse, saaledes s. Eks. naar man skal kon- trollere en Centrifuges Rensiunillingsevne. Da ben vanskelig kan udfores undtagen i et kemisk Laboratorium, skal her kun anføres Hovedtrækkene i Fremgangsmaaden. En vis Mængde Mælk, nøjagtig afvejet, inddampes paa Pimpsten eller Sand (ogsaa Kaolin, Filtrerpapir eller lign, anvendes) til Torhed, og af denne tørre Rest udtrækkes alt Fedtet ved Hjælp af Æter i et saakaldt Storchs Ekstraktionsror; dernæst fordampes Æteren, og Fedtet, som nu bliver tilbage, torres og vejes. Har man afvejet s. Eks. 10 Gram Mælk og finder O.:i5 Gram Fedt, saa er Fedtmcrngden i den undersøgte Mælk 3.5O pCt. Ved den Ro seske Metode, som nu finder megen Anvendelse i Laboratorierne, da den er hurtig og paalidelig, bliver Fedtet udtrukket af Mælken uden foregaaende Jndtorring med en Blanding af Æter og Petroleumsæter, og Fedtet vejes ligeledes her efter For- dampning af Udtrækningsmidlerne. 2) Den Soxhletske Metode, der fortrinlig egner sig til Brug i Mejerier eller til Kontrol af Handelsmcelk, giver, omhyggelig udfort, Resultater, som i Nøjagtighed kun afvige O.lf sjælden 0.2 pCt. fra den vægtanalytiske Metode. Princippet er folgende: Ryster man en bestemt Mængde Mælk, Kalilud og Æter sammen, saa vil Mælkens Fedt oplose sig i Æteren, og ved Henstand i nogen Tid vil SEter-Fedtoplosningen samle sig overst i et Lag som en klar Vcedske. Jo mere Fedt der er i Mælken, desto mere koncentreret vil selvfølgelig Mier-Fedtoplosningen vcere, og ved Hjælp af Vægtfylden bestemmer man, hvor stor denne Koncentration er. Ren Æter har en meget lav Vægtfylde, nemlig O-72O—0-725 (l Pot vejer altsaa c. 725 Gram), men naar Æteren har oploft noget Fedt, er deus Ncegtfylde bleven ftone. Ta man nu en Gang for alle ved Forjog har bestemt, hvor meget Mælkefedt der flal oploses i Æter for at give denne en vis Vægtfylde, og derefter lavet Tabeller, kan man ligefrem af disse, som medfølge ethvert Soxhletft Apparat, aflæse den Procentmcengde Fedt, som svarer til den fundne Vægtfylde. Man bestemmer denne ved Hjælp af en Flydevægt, et lignende Apparat som det, der benyttes til at bestemme Mælkens Vægtfylde. Den Soxhletske Flydevægt er dog meget finere og maa behandles med stor Forsigtighed**). 3) Optiske Metoder, b. ti. f. saadanne, ved Hjælp af hvilke man af Mælkens storre eller mindre Gennemsigtighed slutter sig til dens Fedtindhold (se S. 410), ere alte uden Undtagelse ubrugelige til retslige Analyser, eller hvor det kommer an paa en blot nogenlunde nøjagtig Fedtbestemmelse. Til orienterende eller Kvalitets-Undersøgelse, eller naar man f. Eks. i en storre Besætning daglig i længere Tid vil sammenligne de enkelte Koers Mælk indbyrdes, kunne de — særlig da Fesers Laktoskop — til Nod anvendes, naar man ikke vil bekoste de dyrere og bedre Apparater som Soxhlets, Gerbers el. a., men Underso geren maa da i Forvejen være godt indovet i Brugen af Appa- ratet, d. v. s. han maa have ovet sig ved at udfore Bestemmelser med det bestemte Apparat i Mælk, hvis Fedtindhold er bestemt nøjagtig paa anden Maade. Af de mange *) Bestemmelsen af Vægtfylden maa ikke foretages i ben nymalkede Mælk, men forst nogle Timer efter Malkningen. Nymalket Mælk viser nemlig en lavere Bægtfylde, end Mælk, der har henstaaet i s. Crs. 12 Timer. **) M. H. t. Benyttelsen af Soxhl.ts Apparat, hvis Pris er 50 Kr., henvises bl. a. til „Mælkeribruget i Danmark" (1891) af Bernhard Bøggild, S. 195—197.