Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

510 Forfalskning og undersøgelse af SDirelf, Smpr og Ost. paa Unojagtigheden ved efter Afflumning af Flodelaget at prove den skummede Mælk med Flydevægten. Vægtfylden af den stummede Mælk stal da vise 2—3‘/a Grad hojere end den Vægtfylde, som den sode Mælk udviste. Hvor denne s. Eks. havde en Vægtfylde af 1-0320, stal den skummede Mælk vise l.0S40—l-osss- Tsrstofbestemmelse. Som omtalt S. 403 bestaar Mælken af Vand, Fedt, Kasein, Sukker og Salte. Fordamper Vandet, efterlades de ovrige Bestanddele, og disse tilsam- men udgore, hvad man ved Analyser af Mælk kalder Mælkens Torstof. Det er derfor indlysende, at naar man i en Prove Mælk bestemmer Mængden af Torstoffet, saa faar man tillige en Bestemmelse af Vandmængden, og lige saa selvfølgeligt er det, at Procent- mængden af Torstof -f- Procentmcrngden af Vand udgor 100. Torstoffet bestemmes analytisk ved, at man asvejer en vis Mængde Mælk i en ©faal med torret Pimpsten eller Sand (se S. 508) og tørrer Skaalen med Indholdet ved 100° C., indtil alt Vandet er fordampet. Differensen mellem Skaalens Vægt for Tilsætningen af Mælken og Vægten efter Torringen udgør Torstoffet i den asvejede Mængde Mælk og kan let udregnes i Procent. Har man f. Eks. afvejet 10.0 Gram Mælk, og Differensen er 1.3B Gram, saa er Procentmcengden af Torstof 12.5, og Procentmængden af Vand 87.5. Denne tørre Rest kan benyttes til vcrgtanalytisk Bestemiirelse af Fedtet. Forsending af Mælk til Undersøgelse maa ske paa en saadan Maade, at Mælken, naar den skal undersoges, er saa frist som muligt. Helst indsendes 1/2 Pot Mælk, men drejer det sig kun om en Fedtbestemmelse, vil '/» Pægl være tilstrækkelig. Proven maa helst sendes paa Is eller isafkølet. I Mangel af Is kan man og feta til Mælken sætte lidt pulveriseret tvekromsurt Kali, som kan faas paa ethvert Apotek, asvejet i de ønskede Portioner, 0,3 Gram til 1/2 Pot; til % Pægls Proven kan benyttes det halve af et saadant Pulver, da det er af underordnet Betydning, om der tilsættes lidt mere end nødvendigt, naar der kun er Tale om en Fedtbestemmelse. Det tvekrom- sure Kali er giftig ti Mælken kan efter dettes Tilsætning kun benyttes til Bestem- melse af Vægtfylde, Fedt og Torstof, og det bør ved Indsendelsen af Proven angives, hvor meget af Pulveret der er tilsat. B. Smorforfalskning og Smmmdersogelse. Skønt den procentiske Sammensætning af Smor kan variere en Del, idet særlig Band- og Saltmcengden er underkastet ret store Svingninger (se S. 427), saa har man i Bestemmelsen af Mængden af Smørrets kemiske Bestanddele (se S. 427) et udmærket Holdepunkt til Bedomnielse af dets Renhed, naar undtages Indblanding af fremmed Fedtstof. Grovere Forfalskninger som Tilsætning af Mel, kogte og masede Kartofler, mineralske Bestanddele etc. forekomme kun undtagelsesvis, hyppigere derimod er Jnd- æltning af Vand i Smørret, der kan foretages i ret betydelig Udstrækning. Forfalst- ninger af den Art opdages meget let, naar man foretager folgende Bestemmelser: Vandbestemmelse. Denne udfores paa ganske samme Maade, som omtalt ovenfor (Torstofbestemmelse t Mælk). Har man f. Eks. afvejet 10 Gram Smor, og der efter Torringen er 9 Gram tilbage, saa er Procentmcengden af Vand — 10. Et større Vandindhold end 16 pCt. maa anses som utilbørlig hojt. Fedtbestemmelse. Da Smørfedt er let opløseligt i Æter, medens Smørrets øv- rige Bestanddele ere uopløselige deri, behandler man enten Resten sra Bandbestemmelsen eller endnu bedre en anden Portion Smor, som man i Forvejen har tørret i en Skaal uden Pimpsten, med Æter, til alt Smorfedt er oploft, og samler det uoploste paa et tor- ret og vejet Filter. Naar alt Fedtet er fjernet ved Hjælp af Æter, torres og vejes Filtret med Resten. Da Filtrets Vægt kendes, angiver altsaa Differensen den samlede Mængde af Kasem, Mælkesukker og Salte, vg Forstellen nlellem Vægten af denne tørre