Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
lldvalji nf Avlsdyr 51 af de Anlæg og Egenstaber, om hvilke der i det givne Tilfælde er Tale. I saa Fald kan man opfatte Forholdet saaledes: Individet med den stærke Nedarvningsevne har været særlig modtageligt for de ydre Forholds Paavirkning; derfor er det Anlæg, som laa stjult i Racen, blevet udviklet, og naar nu dette Individ bruges til Avl inden for Racen, vil Fremkomsten af Anlægget hos Afkommet støttes fra begge Forældrenes Side. Men alt Haab om Forklaring glipper i de Tilfælde, hvor Individet med den fremragende Nedarvningsevne ikke er af samme Race som det, hvormed det parres, eller naar det endog er et Individ af blandet Herkomst (et Krydsningsprodukt), som er i Besiddelse af Jndividualpotens — og den Slags Tilfælde ere aldeles ikke saa sjældne, at man kan se helt bort fra dem, sksnt det maa indrommes og fremhæves, at den stærke, individuelle Nedarvningsevne hyppigst træffes hos Individer af ublandet Herkomst. Ligesom man ikke kan forklare Forældrenes Undertiden meget forskellige Indflydelse paa Afkommets Beskaffenhed, saaledes ved man intet bestemt an- gaaende Aarsagen til Ksnsdannelsen hos Fosteret. Til Besvarelse af dette interessante Sporgsmaal, hvis Losning jo vilde være af uoverstuelig Betydning, er der anstillet mange Underssgelser og opstillet mange, mere eller mindre lsse Hypoteser. Uden her at gaa synderligt ind paa disse, skal det kun bemærkes, at der fra forskellige Sider er nogmlimde Enighed om, at Könnet ikke nedarves, men erhverves under Udviklingen, ligesom det ogsaa kan siges, at man er nogenlunde enig om, at Fosterets Ksn dels afhænger af Ksnsstoffernes Tilstand i Befrngtningssjeblikket, dels af Fo- sterets mere eller mindre rigelige Ernæring under (omtrent den forste Tredjedel af) Drægtighedsperioden. Nærmere beset stulde da en rigelig Ernæring fremme Sandsynligheden for Fosterets udvikling i hunlig Retning, medens en knap Ernæring skulde understotte Dannelsen af Hankonsfostre. Og medens nydannede Sædfim (f. Eks. Sædfim af et ungt Handyr, der anvendes meget til Bedækning) og fuldmodne Wg (f. Eks. af et Hundyr, fom bedcekkes paa et sent Tidspunkt af Brunsten, og som er fuldt udviklet i konslig Henseende) flulde fremme Betingelsen for Udvikling af Hankonsfostre, flulde Sædfim, som stamme fra et fuldt udviklet Handyr, og som længe have været færdigdannede, og Æg, som stamme fra et ungt Hundyr, og som befrugtes hurtigt, efter at vcere løsnede fra Æggestokken, gore det sandsynligt, at Fosteret udvikler sig i hunlig Retning. Sksnt det er hojst rimeligt, at der er flere Forhold end de her nævnte, som have Indflydelse paa Ksnsdannelsen, bsr Opdrætternes Op- mærksomhed dog henledes paa de Hypoteser, fra hvilke ovenstaaende Udtalelser ere hentede. Thi for det fsrste ststte Hypoteserne sig til Underssgelser af et meget betydeligt statistist Materiale, saa at man allerede af den Grund ikke uden videre kan afvise dem, og for det andet vil man, ved at henlede Op- drætterens Opmærksomhed paa dem, tværtimod at gøre nogen Skade, bidrage til at fremme hans Interesse og flcerpe hans Blik for dette og andre lignende Forhold paa Husdyravlens vidtstrakte Omraade. Landmandsbogen IV. 4