Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
lldvalji nf Avlsdyr
51
af de Anlæg og Egenstaber, om hvilke der i det givne Tilfælde er Tale. I saa Fald
kan man opfatte Forholdet saaledes: Individet med den stærke Nedarvningsevne har
været særlig modtageligt for de ydre Forholds Paavirkning; derfor er det Anlæg,
som laa stjult i Racen, blevet udviklet, og naar nu dette Individ bruges til Avl inden
for Racen, vil Fremkomsten af Anlægget hos Afkommet støttes fra begge Forældrenes Side.
Men alt Haab om Forklaring glipper i de Tilfælde, hvor Individet
med den fremragende Nedarvningsevne ikke er af samme Race som det,
hvormed det parres, eller naar det endog er et Individ af blandet Herkomst
(et Krydsningsprodukt), som er i Besiddelse af Jndividualpotens — og den
Slags Tilfælde ere aldeles ikke saa sjældne, at man kan se helt bort fra
dem, sksnt det maa indrommes og fremhæves, at den stærke, individuelle
Nedarvningsevne hyppigst træffes hos Individer af ublandet
Herkomst.
Ligesom man ikke kan forklare Forældrenes Undertiden meget forskellige
Indflydelse paa Afkommets Beskaffenhed, saaledes ved man intet bestemt an-
gaaende Aarsagen til Ksnsdannelsen hos Fosteret. Til Besvarelse af
dette interessante Sporgsmaal, hvis Losning jo vilde være af uoverstuelig
Betydning, er der anstillet mange Underssgelser og opstillet mange, mere eller
mindre lsse Hypoteser. Uden her at gaa synderligt ind paa disse, skal det
kun bemærkes, at der fra forskellige Sider er nogmlimde Enighed om, at
Könnet ikke nedarves, men erhverves under Udviklingen, ligesom det ogsaa
kan siges, at man er nogenlunde enig om, at Fosterets Ksn dels afhænger
af Ksnsstoffernes Tilstand i Befrngtningssjeblikket, dels af Fo-
sterets mere eller mindre rigelige Ernæring under (omtrent den
forste Tredjedel af) Drægtighedsperioden.
Nærmere beset stulde da en rigelig Ernæring fremme Sandsynligheden for Fosterets
udvikling i hunlig Retning, medens en knap Ernæring skulde understotte Dannelsen af
Hankonsfostre. Og medens nydannede Sædfim (f. Eks. Sædfim af et ungt Handyr, der
anvendes meget til Bedækning) og fuldmodne Wg (f. Eks. af et Hundyr, fom bedcekkes
paa et sent Tidspunkt af Brunsten, og som er fuldt udviklet i konslig Henseende) flulde
fremme Betingelsen for Udvikling af Hankonsfostre, flulde Sædfim, som stamme fra et
fuldt udviklet Handyr, og som længe have været færdigdannede, og Æg, som stamme fra
et ungt Hundyr, og som befrugtes hurtigt, efter at vcere løsnede fra Æggestokken, gore
det sandsynligt, at Fosteret udvikler sig i hunlig Retning.
Sksnt det er hojst rimeligt, at der er flere Forhold end de her
nævnte, som have Indflydelse paa Ksnsdannelsen, bsr Opdrætternes Op-
mærksomhed dog henledes paa de Hypoteser, fra hvilke ovenstaaende Udtalelser
ere hentede. Thi for det fsrste ststte Hypoteserne sig til Underssgelser af et
meget betydeligt statistist Materiale, saa at man allerede af den Grund ikke
uden videre kan afvise dem, og for det andet vil man, ved at henlede Op-
drætterens Opmærksomhed paa dem, tværtimod at gøre nogen Skade, bidrage
til at fremme hans Interesse og flcerpe hans Blik for dette og andre
lignende Forhold paa Husdyravlens vidtstrakte Omraade.
Landmandsbogen IV. 4