Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
 9 2 Husdyravlen. Derfor bor det ogsaa tilføjes, at det i den senere Tid — ligeledes paa Grundlag af ret indgaaende Undersøgelser — er paastaaet, at Individer med fremragende Ned- arvningsevne særlig flulle udøve deres kønslige Indflydelse paa Afkommet as modsat Kon, d. v. s. at fremragende Handyr med Jndividualpotens skulle avle særlig fremragende Afkom af Hunkon og omvendt. c- Nedarvning af regelmässig Udviklingsgang, Anloeg og Egenskaber. Undersoger man nærmere, hvorledes Avlsdyrenes Nedarvningsevne ytrer sig, iagttages folgende: 1. *Arv af Udvikliugsgangen. Afkommet arver hele den Udviklingsgang, som er særlig for den Dyreart og den Race, til hvilken det horer — d. e., udtrykt ved et Eksempel: De sammensmeltede Konsstoffer fra en Anglertyr og en Anglerko udvikle sig altid (d. v. s. forudsat, at det befrugtede SEgs Udvikling ikke for- styrres) til et Individ med Anglerkvcegets særlige Bygning og særlige Anlceg. a. Udviklingsgangen efter Fsdselen. Bed Fsdselen frembyder Dyret i Hovedsagen den Form, som er ejendommelig for den Art, hvortil det horer; men Forholdet mellem Stsrrelsen af de forflellige Legemsdele og mellem disses forskellige Afsnit er anderledes end hos et fuldvoksent Individ, saaledes at man ved Betragtning af det nyfsdte Dyr som oftest har vanskeligt ved at bestemme, af hvilken Race Dyret er. Efterhaanden forandres imidlertid Forholdet imellem Legemsdelene, idet de forflellige Afsnit af Legemet vokse, dels ulige stærkt, dels ulige længe. Disse Forandringer, som bidrage til, at det særlige Racepræg træder mere og mere frem, vedblive, indtil Dyret er fuldstændig Udviklet, og ere i Korthed folgende: Dyret tiltager i Størrelse, d. v. s. i Hojde, Længde og Bredde, og samtidig foroges dets Vægt — Dyret vokser. Væksten er mest fremtrædende i Dyrets ganske unge Alder — for de større Husdyrs Vedkommende i det forste Leveaar — og den aftager ganske gradvis, indtil den omtrent samtidig med Tandskiftets Afslutning er fuldendt. Under i øvrigt lige Forhold vil det Individ, som ernceres krastigst, medens det endnu er ganske ungt, blive kräftigst udviklet. De forskellige Legemsdele vokse ulige stærkt og til Dels ulige længe, eftersom Ernæringen er mere eller mindre rigelig. De Legemsdele, af hvis Udvikling Dyrets Længde, Dybde (Brystdybde) og Bredde afhænge, ville — synes det — under normale Forhold, d. ti. s., naar Ernæringen hverken er overvættes rigelig eller særlig knap, afflutte deres Vækst noget senere end de Legemsdele (Rørknoglerne), af hvis Udvikling Dyrets Hojde afhænger. Hvis Ernæringsforholdene ere rigelige, og navnlig hvis Dyret fodres med store Mængder af en paa Æggehvide og Fosfater (fosforsure Salte) rig Fode, ville Hove- dets Ben og de lange Lemmeknogler (Rorknoglerne) forholdsvis tidlig ophore at vokse*), *) Hovedets Ben ere oprindelig ikke sammenvoksede; de stode sammen i saakaldte Somme, og deres Vækst er mulig, saa længe disse ikke ere forbenede. Lemme- WWWWWW