Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9 2 Husdyravlen.
Derfor bor det ogsaa tilføjes, at det i den senere Tid — ligeledes paa Grundlag
af ret indgaaende Undersøgelser — er paastaaet, at Individer med fremragende Ned-
arvningsevne særlig flulle udøve deres kønslige Indflydelse paa Afkommet as modsat
Kon, d. v. s. at fremragende Handyr med Jndividualpotens skulle avle særlig fremragende
Afkom af Hunkon og omvendt.
c- Nedarvning af regelmässig Udviklingsgang, Anloeg og Egenskaber.
Undersoger man nærmere, hvorledes Avlsdyrenes Nedarvningsevne ytrer
sig, iagttages folgende:
1. *Arv af Udvikliugsgangen.
Afkommet arver hele den Udviklingsgang, som er særlig for
den Dyreart og den Race, til hvilken det horer — d. e., udtrykt ved
et Eksempel: De sammensmeltede Konsstoffer fra en Anglertyr og en Anglerko
udvikle sig altid (d. v. s. forudsat, at det befrugtede SEgs Udvikling ikke for-
styrres) til et Individ med Anglerkvcegets særlige Bygning og særlige Anlceg.
a. Udviklingsgangen efter Fsdselen. Bed Fsdselen frembyder Dyret
i Hovedsagen den Form, som er ejendommelig for den Art, hvortil det
horer; men Forholdet mellem Stsrrelsen af de forflellige Legemsdele og
mellem disses forskellige Afsnit er anderledes end hos et fuldvoksent Individ,
saaledes at man ved Betragtning af det nyfsdte Dyr som oftest har vanskeligt
ved at bestemme, af hvilken Race Dyret er. Efterhaanden forandres
imidlertid Forholdet imellem Legemsdelene, idet de forflellige Afsnit af
Legemet vokse, dels ulige stærkt, dels ulige længe. Disse Forandringer, som
bidrage til, at det særlige Racepræg træder mere og mere frem, vedblive,
indtil Dyret er fuldstændig Udviklet, og ere i Korthed folgende:
Dyret tiltager i Størrelse, d. v. s. i Hojde, Længde og Bredde, og samtidig foroges
dets Vægt — Dyret vokser. Væksten er mest fremtrædende i Dyrets ganske
unge Alder — for de større Husdyrs Vedkommende i det forste Leveaar — og den
aftager ganske gradvis, indtil den omtrent samtidig med Tandskiftets Afslutning er
fuldendt.
Under i øvrigt lige Forhold vil det Individ, som ernceres krastigst,
medens det endnu er ganske ungt, blive kräftigst udviklet.
De forskellige Legemsdele vokse ulige stærkt og til Dels ulige længe,
eftersom Ernæringen er mere eller mindre rigelig.
De Legemsdele, af hvis Udvikling Dyrets Længde, Dybde (Brystdybde) og Bredde
afhænge, ville — synes det — under normale Forhold, d. ti. s., naar Ernæringen
hverken er overvættes rigelig eller særlig knap, afflutte deres Vækst noget senere
end de Legemsdele (Rørknoglerne), af hvis Udvikling Dyrets Hojde afhænger.
Hvis Ernæringsforholdene ere rigelige, og navnlig hvis Dyret fodres med
store Mængder af en paa Æggehvide og Fosfater (fosforsure Salte) rig Fode, ville Hove-
dets Ben og de lange Lemmeknogler (Rorknoglerne) forholdsvis tidlig ophore at vokse*),
*) Hovedets Ben ere oprindelig ikke sammenvoksede; de stode sammen i saakaldte
Somme, og deres Vækst er mulig, saa længe disse ikke ere forbenede. Lemme-
WWWWWW