Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
Husdyravlen.
Hvis derimod Dyrene opdrættes under gunstige ydre Forhold, fodres godt,
plejes godt og benyttes paa fornuftig Maade, behover man ikke at frygte for,
at et enkelt med Udviklingsfejl behæftet Individ flal overfore sine Feil til
Afkommet.
Sygdomme og sygelige Dannelser. Hvis disse skyldes tilfældige Aarsager
og ikke ere Udtryk for en særlig Modtagelighed for Sygdom hos vedkommende Individ,
ere de praktisk og som Regel taget ikke arveliges. Der gives imidlertid en hel
Række, ret almindelig forekommende Sygdomme, som, fordi de bero paa arvelige Anlæg,
sammenfattes under Betegnelsen Arvefejl. Hertil regnes forskellige Hjerne- og Nerve-
sygdomme (som Kuller), visse Ojenlidelser (s. Eks. Stær) og i det hele taget Lidelser
af Sanseredskaberne; fremdeles Sygdomme som Benspat, Harespat, Raspe,
visse Slags Overben („Skæverknuder"), Hanetrit, Krybbebiden, Strubepiben
(„Lungepiben"), forflellige Hjertesygdomme, samt Tuberkulose (se ovenfor) o. fl.
Man kan imidlertid ikke uden videre tilraade at udelllkke ethvert, med
en af ovennævnte Fejl behæftet Individ fra Avlen; thi for det fsrste er det
slet ikke afgjort, at Sygdomsanlægget nedarves; thi som oftest ville ikke begge
Forældrene have samme Fejl, og i ethvert Tilfælde bor man saa vidt muligt
parre et i en eller anden Retning fejlfuldt Individ med et, der i samme
Retning er særlig fuldendt*) **). For det andet er det jo ikke givet, at Syg-
domsanlægget, selv om det nedarves, kommer til Udvikling; thi maaske ud-
sættes Afkommet ikke for de Aarsager, som have bragt selve Sygdommen til
Frembrild hos Forældrene (eller en af dem). Og selv om dette ikke kan
undgaas, saa kan man undertiden — i det mindste for enkelte af de nævnte
Lidelsers Vedkommende — ved en passende Brag og Behandling af Dyrene
svække deres Modtagelighed for vedkommende Lidelser f).
II. Almindelige Regler for Udvalg af Avlsdyr.
Disse kunne sammenfattes i folgende Sætninger:
a. Avlsdyrene maa være i Besiddelse af de Egenskaber, man
snsker at genfinde hos Afkommet. Jo ftørre Sandsynlighed der er
*) Mangler som Folge af tilfældige eller tilsigtede Beskadigelser (Lemlæstelser) ere
ikke arvelige, selv om Lemlæstelsen er udfort syMmatisk paa Individerne af en lang
Række Slægtled. Man kan s. Eks. ikke danne hornlose Kvægracer eller stnmporede
Hunderacer ved stadig at afsave Hornene eller studse Orerne paa Dyrene. Enkelte
Undtagelser herfra ses, naar Beskadigelsen paavirker vigtige Dele af Nervesystemet
og derigennem paa en Maade hele Organismen.
**) En spattet, men ellers god Hoppe bor f. Eks. parres med en Hingst, hvis Haseled
ere særlig stærke og velformede; thi Spat er en Sygdom, der især angriber Heste
med smalle, indknebne, stejle eller skæve Haseled.
t) Modtagelighed for Tuberkulose kan modarbejdes ved, at Dyrene hærdes mod
barskt Vejrlig. Modtagelighed for Spat kan formindskes ved passende Bevægelse,
som styrker Ledene.