Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
56 Husdyravlen. Hvis derimod Dyrene opdrættes under gunstige ydre Forhold, fodres godt, plejes godt og benyttes paa fornuftig Maade, behover man ikke at frygte for, at et enkelt med Udviklingsfejl behæftet Individ flal overfore sine Feil til Afkommet. Sygdomme og sygelige Dannelser. Hvis disse skyldes tilfældige Aarsager og ikke ere Udtryk for en særlig Modtagelighed for Sygdom hos vedkommende Individ, ere de praktisk og som Regel taget ikke arveliges. Der gives imidlertid en hel Række, ret almindelig forekommende Sygdomme, som, fordi de bero paa arvelige Anlæg, sammenfattes under Betegnelsen Arvefejl. Hertil regnes forskellige Hjerne- og Nerve- sygdomme (som Kuller), visse Ojenlidelser (s. Eks. Stær) og i det hele taget Lidelser af Sanseredskaberne; fremdeles Sygdomme som Benspat, Harespat, Raspe, visse Slags Overben („Skæverknuder"), Hanetrit, Krybbebiden, Strubepiben („Lungepiben"), forflellige Hjertesygdomme, samt Tuberkulose (se ovenfor) o. fl. Man kan imidlertid ikke uden videre tilraade at udelllkke ethvert, med en af ovennævnte Fejl behæftet Individ fra Avlen; thi for det fsrste er det slet ikke afgjort, at Sygdomsanlægget nedarves; thi som oftest ville ikke begge Forældrene have samme Fejl, og i ethvert Tilfælde bor man saa vidt muligt parre et i en eller anden Retning fejlfuldt Individ med et, der i samme Retning er særlig fuldendt*) **). For det andet er det jo ikke givet, at Syg- domsanlægget, selv om det nedarves, kommer til Udvikling; thi maaske ud- sættes Afkommet ikke for de Aarsager, som have bragt selve Sygdommen til Frembrild hos Forældrene (eller en af dem). Og selv om dette ikke kan undgaas, saa kan man undertiden — i det mindste for enkelte af de nævnte Lidelsers Vedkommende — ved en passende Brag og Behandling af Dyrene svække deres Modtagelighed for vedkommende Lidelser f). II. Almindelige Regler for Udvalg af Avlsdyr. Disse kunne sammenfattes i folgende Sætninger: a. Avlsdyrene maa være i Besiddelse af de Egenskaber, man snsker at genfinde hos Afkommet. Jo ftørre Sandsynlighed der er *) Mangler som Folge af tilfældige eller tilsigtede Beskadigelser (Lemlæstelser) ere ikke arvelige, selv om Lemlæstelsen er udfort syMmatisk paa Individerne af en lang Række Slægtled. Man kan s. Eks. ikke danne hornlose Kvægracer eller stnmporede Hunderacer ved stadig at afsave Hornene eller studse Orerne paa Dyrene. Enkelte Undtagelser herfra ses, naar Beskadigelsen paavirker vigtige Dele af Nervesystemet og derigennem paa en Maade hele Organismen. **) En spattet, men ellers god Hoppe bor f. Eks. parres med en Hingst, hvis Haseled ere særlig stærke og velformede; thi Spat er en Sygdom, der især angriber Heste med smalle, indknebne, stejle eller skæve Haseled. t) Modtagelighed for Tuberkulose kan modarbejdes ved, at Dyrene hærdes mod barskt Vejrlig. Modtagelighed for Spat kan formindskes ved passende Bevægelse, som styrker Ledene.