Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Udvalg af Avlsdyr. 59 man være med at bruge Dyrene til Avl, inden det viser sig, at de taale Indvirkningen af de ny Forhold. Medens de ovenfor givne Regler for Udvalg af Avlsdyr gælde for al Slags Hnsdyravl, gives der andre, som væsentligst folge af den særlige Maade, paa hvilken Avlen i det enkelte Tilfælde onfles ledet, og som vi derfor i det folgende skulle betragte lidt nærmere. III. Forskellige Avlsrnaader. De Regler for Hnsdyravl, som her skulle omtales, veksle, eftersom Hen- sigten er at prodlicere Dyr, som væsentligst flnlle benyttes i Jordbrugets Tjeneste paa Stedet, hvor Avlen drives, eller saadanne Dyr, som tillige — eller maaste udelukkende — skulle bortsælges og altsaa stalle egne sig som Markedsvarer. I forste Tilfælde driver man i Regelen med störst Fordel den Avlsmetode, som kaldes Renavl, i sidste den, som kaldes Krydsningsavl. Renavl eller Raceavl iværksættes ved Sammenparring af Individer, der höre til samme Race, hvorimod man ved Krydsningsavl sammenparrer Individer af forsiellige Racer. Forinden vi nærmere betragte disse to grUndforflellige Avlsmaader samt dem, der slutte sig til dem, vil det imidlertid være nodvendigt at forklare, hvad man forstaar ved en „Race" — et Udtryk, som vi flere Gange i det foregaaende have været nsdsagede til at betragte som bekendt. a. Racebegrebet. Udtrykket Race (med nærmere Tilfojelse af hvilken Race) an- vendes som Betegnelse for hver af de indbyrdes forsiellige Grupper af Dyr, man træffer inden for de enkelte Husdyrarter. Skont nemlig Dyrearterne, praktist set, ere uforanderlige i deres Hovedtræk*), kunne de dog variere, d. v. s. de enkelte Individer inden for Arten kunne lempe sig efter de Forhold, hvorunder de leve, og som de paavirkes af. Derfor ligne heller ikke alle de til samme Art horende Individer hverandre i alle Enkeltheder, de ere ikke alle som stobte i samme Form; men ved Siden af Artsprceget har hvert enkelt Individ et vist Særpræg; de hævde derved en vis Personlighed, ved hvilken de adskille sig fra hverandre. Dette Særpræg, der ytrer sig dels i Former, dels i Evner, kaldes Individualitet. Men mellem Artsprceget og det individuelle Præg fremkommer ofte det, man kalder Racepræg. Naar Arten varierer, spille nemlig de Forhold, under hvilke Dyrene leve, en fremragende Rolle, og da disse ydre Forhold, saafremt Arten er udbredt over et ftørre Fladerum (har en stor Udbredelseskreds), ikke ere ens for de for- stellige Grupper af Individer, som ere adskilte fra hverandre ved naturlige Forhindringer (Bjærge, Have, Orkener o. f. v.), saa blive de forflellige Jndividgrupper ogsaa paavirkede *) Alle Individer inden for Arten ligne i det hele og store hverandre, deres anatomiske Bygning og deres Udviklingsgang er den samme, og uden Hensyn til mindre ind- byrdes Forskelligheder kunne et Han- og et Hundyr af samme Art frembringe frugt- bart Afkom og derved sikre Artens Bestaaen samt — ifølge deres Nedarvningsevne — bidrage til Fastholdelsen og Mangfoldiggørelsen af de for Arten særlige ydre og indre Ejendommeligheder. (Undtagelser herfra ses kun, naar betydelige Størrelses- forskelligheder stille Hindringer i Vejen for Parringen, s. Eks. en Newfoundlænder- Hanhund og en lille Skodehund-Tæve.)