Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

60 Husdyravlen. i forskellige Retninger; men inden for hver Gruppe ville Individerne blive paavirkede paa en og samme Maade, og Resultatet heraf bliver saa, at de faa et fælles Præg, Racepræget, eller med andre Ord, at der opstaar forskellige Racer. Racepræget er altsaa fælles for alle de Individer inden for Arten, som leve under, og som gennem et vist Antal Slægtled have forplantet sig under de samme ydre Livsbetingelser. Ligheden mellem Individer af samme Race er derfor ftørre end Ligheden mellem Individer af forskellige Racer inden for samme Art. Ved de „ydre Forhold", som bidrage til Racedannelsen, forstaar man dels Naturforholdene paa Stedet (Klima, Jordbund, Højdeforhold, Terrainforhold), dels — og navnlig naar man taler om Husdyr — den Maade, paa hvilken Individerne opdrættes, ernæres og bruges, samt de Hensyn, der tages ved Udvalget af Avlsdyr. Racepræget vil derfor kun bevares uforandret — Racen være konstant — saa længe de ydre Forhold ere de samme. Naar man flytter Individer af en Race fra de Forhold, under hvilke Racen er bleven til, til et Sted, hvor de ydre Forhold ikke ere eller kunne være ganske saaledes som i Racens Hjemstavn, vil det oprindelige Racepræg, efterhaanden som Slægtledene forøges, ændres mere og mere, og kan endog, naar Uoverensstemmelsen mellem de ydre Forhold paa de to Steder er meget stor, gaa fuldstændig tabt. Ganske den samme Følge har det, naar Individerne af en Race uden at skifte Sted behandles (ernæres, plejes, bruges) paa en Maade, der er forskellig fra ben, der oprindelig har været medvirkende til at fremkalde Racens særlige Præg. Men i begge Tilfælde vil Resultatet af de forandrede Forhold ikke fremkomme pludseligt, men sorst ville enkelte Individer, hvis Tillempmngsevne iMjelighed)*) er særlig stor, forandre Karakter, og naar nu saadanne Individer forplante sig med andre, som maaste endnu kun have skjulte Anlæg til de ny, nedarvelige Egen- staber, vil der efter Forløbet af en ftørre eller mindre Række Slægtled fremkomme en ny Race seller, for saa vidt Ændringerne ikke ere store eller mange, en ny Stammes, som bedre end den oprindelige passer til de stedlige (ny) Forhold. Nedarvningsevnen spiller med andre Ord i Forbindelse med Til- lempningsevnen en meget væsentlig Rolle baade ved Racers Dannelse og ved deres Omdannelse. Det er endelig nødvendigt at fremhæve, at alle de forskellige Legemsdele kunne inddrages i de Ændringer, som Racerne kunne undergaa, at med andre Ord ingen Raceejendommelighed er ubetinget uforanderlig**), stont det ikke kan nægtes, at ikke alle Legemsdele lige let ændre Karakter, naar de ydre Forhold forandres. Dette sidste er en Kendsgerning, som er af praktisk Betydning, naar man vil foretage en Raceinddeling med Hensyntagen til Racernes Herkomst. Saa kan man nemlig benytte sig af den Omstændighed, at Formen af visse Hovedstalsknogler *) Individualiteten (se foran) viser sig nemlig ogsaa ved, at ikke alle Individer ere lige let bøjelige. **) Der er ikke den Del af Dyrets Legeme, som ikke paavirkes af „de ydre Forhold". Huden paavirkes f. Eks. af Klimaet (bliver tynd i varmt, tyk i koldt Klima), Fordojelsesredskaberne paavirkes af Fodens Beskaffenhed (let fordøjelig Fode bidrager til, at Fordøjelseskanalen bliver kort og lidet omfangsrig samtidig med, at dens Evne til at opsuge store Mængder Næring udvikles — tungfordojeligt Foder gør Fordøjelseskanalen lang og vid), Muskler, Knogler, Nerver og Aandedrcetsorganer udvikles ved Bevægelse, og Muskler samt Skelet antage en til Bevcrgelsesmaaden svarende Form, o. s. fr.