Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Udvalg af Avlsdyr. 61 som oftest nedarves med en forbavsende Haardnakkethed, selv efter at andre Legemsdele som Folge af forandrede ydre Forhold ere omdannede. Det er herpaa, at den saakaldte Krani ologi (Læren om Kranierne — Hjerneskallerne) eller den kraniologifle Race- inddeling grunder sig. Denne Raceinddeling gør det muligt at indordne det store Antal eksisterende Racer i forholdsvis faa Grupper, men giver saa godt som ikke Oplysning hverken om Racernes økonomiske Betydning eller om deres geografiske Hjem- stavne. Derfor har man ogsaa Raceinddelinger, som stotte sig paa disse Forhold, og som ere af nok saa stor „praktisk" Betydning som den kraniologifle. b. Renavl. Herved forstaar man, som nævnt, Avl mellem Individer af samme Race. Denne Avl er en forholdsvis sikker Avlsmetode, saafremt den drives paa det Sted, hvor vedkommende Race er dannet og altsaa har hjemme; thi saa vil Arven fra Forældrene ststtes af de ydre Forhold, og da Individer af samme Race jo altid ligne hverandre, baade hvad Ydre og Indre angaar (baade i Henseende til Storrelse, Form og Evner), kan inan paa en Maade forUdsige Resultatet: Afkommet vil komme til at ligne begge Forældrene. Da imidlertid enkelte Individer inden for Racen jævnlig udvise særlig gode Sider eller en særlig værdifuld Egenstab, og da det altid gælder om at bidrage til Racens Fremgang, saa bliver det en af Op- drætterens vigtigste Opgaver at skaffe sig grrmdigt Kendflab til hvert enkelt Dyr i Besætningen; thi kun da kan han udvælge de bedste Individer til Avl, og kun da kan han faa at vide, om der ikke med de gode Egenflaber er forbundet andre, som kunne være skadelige for Racens Forbedring eller Bestaaen. Saaledes ved s. Eks. enhver Landmand, at jævnlig nogle af de bedste Malkekoer- lade meget tilbage at ønske med Hensyn til Legemsbygning, og det bliver derfor Opgaven at foretrække til Avl (d. v. s. fortrinsvis at tillægge Afkommet ester) saadanne Koer, soni med fremragende Malkeevne forene god Legemsbygning. Men — for at tage et andet Eksempel — der findes ogsaa Malkekoer, som give megen Mælk, men tynd Mælk, og det kan hænde, at Mælkemængden ikke kan opveje Fedtmangelen i Mælken, saa at Op- drætteren vilde berede sig Tab ved udelukkende at tage Hensyn til den forste. 1- Dannelse af Stammer. Da enkelte Individer jævnlig udvise eit stlerk Nedarvningsevne, vil man hyppig se, at de Dyr inden for en Besæt- ning, som ere i Besiddelse af de mest attraavcerdige Egenflaber, alle stamme fra samme Individ; og det er ofte netop som Folge heraf, at et eller nogle faa Individer kunne være „Stamholdere", d. v. s. blive Udgangspunkter for Dannelsen af ny Stammer. Herved forstaar man altsaa Grnpper af Indi- vider inden for Racen, som paa Grnnd af fcelles Afstamning endnu mere end ellers ligne hverandre, enten i det hele taget eller med Hensyn til enkelte Egenflaber. Naar Avlen drives mellem saadanne Individer, er man inde paa den saakaldte Stammeavl, og saafremt de sammenparrede Individer kun ved et eller faa Slægtled ere fjernede fra den fælles Stamholder, kaldes Avlen 2- Slirgtft'absavl. Som man let indser, vil det, naar det kommer an