Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

ttdvalg nf Avlsdyr. G 7 rindelig har anvendt til Krydsning (nemlig af den, som den onskede Type staar nærmest), snart Individer af hojere eller lavere Krydsningsgrad. Be- varelsen af den tilstræbte Form stottes nemlig saa godt som alene ved Arven fra de til Avlen anvendte Dyr, og den har i det mindste ingen sikker Ststte i de naturlige Forhold paa Stedet eller i en bestemt Brugsmaade, fordi „Halvblodsindivider", som disse Blandinger kaldes, tit ikke egne sig til een bestemt, men til flere forskellige Brngsmaader. Det bedste Avls- materiale til Halvblodsavl vilde naturligvis være Individer, der, samtidig med at de frembod den onskede Form, vare i Stand til at nedarve den sikkert. Den Slags, næsten ubetalelige Avlsdyr ere ganske vist meget sjældne, men de ere ikke umulige at opdrive, saaledes som Modstandere af Halvblodsavlen, hvad enten den drives formlftmcessigt (rationelt) eller ikke, gerne ville paastaa. Imidlertid fordrer Halvblodsavlen en ikke ringe Indsigt og Paapasselighed fra Opdrætterens Side, og uden kyndig Ledelse bliver det baade en meget kostbar og en paa Skilfselser meget rig Avlsmaade. Hvor imidlertid Ledelsen er god i enhver Henseende, og hvor intet spares for at skaffe gode Resultater frem, er Halvblodsavlen en af de mest könnende Avls- metoder, der eksisterer. Dog bsr man, saafremt man besidder en værdifuld Landrace, d. v. s. en Husdyrrace, som, samtidig med at den passer fuldstændig til Forholdene paa Stedet, er Ökonomist könnende, afholde sig fra Halvblodsavl, og det samme Raad maa gives, saafremt de stedlige Forhold ikke i det mindste delvis ststte Bevarelsen af den Form (Type), det gælder om at staffe til Veje. Skont Halvblodsavlen med andre Ord nok med en vis Berettigelse kan kaldes en Lotteriavl, i hvilken kiur meget faa vinde store Gevinster, saa forøges Chancerne for dog at kunne opnaa nogenlunde gode Fordele, naar man ved Valget af Materiale til Halv- blodsavlen ikke ser fuldstændig bort fra Beskaffenheden af det Materiale, man har — hvad enten nu dette kan kaldes en Race eller ej. Det stedlige Materiale vil nemlig som Regel være præget af de naturlige Forhold paa Stedet samt den Pleje og Brug, som er gængs i vedkommende Egn*). IV. Opdrættets Betydning for Avlen. Det fremgaar af, hvad der ovenfor er sagt, at der nødvendigvis ntao tillægges de „ydre Forhold", under hvilke Dyrene leve, en væsentlig Betyd- ning, hvad Fremkomsten og Bevarelsen af Dyrenes Egenstaber angaar. Denne „Omgivelsernes" Indflydelse vil imidlertid være ganske særlig *) Det vilde f. Eks. være forkert at stræbe efter at danne store Halvblodsheste i en Egn, hvor Hestene udmærke sig ved at være smaa, og det vilde ikke være tilraadeligt at ssge at danne seje, senestoerke Halvblodsheste, hvis Hestene paa Stedet udmærkede sig ved Tunghed i Bevægelsen, forenet med fremtrædende Vægt o. s. fr. Landmandsbogen. IV. 5