Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
Fpdens vigtigste Bestanddele, dens Optagelse samt Omdannelse i Dyrelegemet 75 af de kemiske Forbindelser, som udgore Bestanddele af Dyrelegemet og derfor ere nodvendige for Dyrets Ernæring. Enkelte af de alminde- ligst benyttede Foderstoffer ere af dyrifl (animalsk) Oprindelse, men de fleste stamme fra Planteriget, ere Vegetabilier. Disse bestaa af ftørre eller mindre Partier af Planternes over- eller underjordiske Dele. Deres Indhold af for- skellige kemiske Stoffer veksler efter Planternes Art og Varietet samt efter de Forhold, under hvilke de have vokset; deres Værdi som Fodemidler er derfor ogsaa hojst forstellig. Sammenlignes Planten med Dyrelegemet, vil man begge Steder træffe omtrent de samme kemiske Forbindelser, men disses Form og indbyrdes Mængdeforhold er forskellig henholdsvis i Planten og i Dyret. I mange Planter træffes desuden, ved Siden af de for Dyrets Ernæring nodvendige Stoffer, Bestanddele, som ingen umiddelbar Værdi have for Er- næringen — hvilket man kan slutte af, at de under sædvanlige (normale) Forhold ikke findes i Dyrelegemet — men som det alligevel under visse Forhold er heldigt at have i Foderet, fordi de have en gavnlig Indflydelse paa Fordsjelsesorganernes Virksomhed; de ere appetitvækkende, „pirre" Tarm- kanalens Slimhinde og lokke derved Blodet til den og dens Kirtler, hvorved ikke alene Afsondringen af Fordojelsesvædfle forsges, men ogsaa Opsugningen af de fordojede Stoffer fremmes. Endelig er der mange Planter, som inde- holde Stoffer, der ere skadelige for Dyret, og som derfor maa undgaas i Foderet. Alle de Stoffer i Fsden, som spille en umiddelbar Rolle som Ernceringsmateriale, kaldes Næringsstoffer; de, som kim ad Omveje indvirke paa Ernæringen, kalder man Krydderier, og de, der virke fladeligt, naar de optages af Dyret, kaldes Giftstoffer. De tilsvarende Planter be- nævnes herefter henholdsvis Foderplanter, Krydderplanter og Giftplanter. De almindeligst benyttede Foderplanter ville blive omtalte senere; i neden- staaende Anmærkning vil man finde Navnene paa eit Del almindelige Krydder- og Giftplanter; i de derefter folgende Afsnit skulle vi kortelig be- tragte de egentlige Næringsstoffer og deres Betydning for Dyret. Anmærkning. Krydderplanter, Nogle af disse indeholde aromatiske, vellugtende, andre bitre, sammensnerpende Stoffer, og atter andre indeholde baade bitre og aromatiske Bestanddele. De aromatiske Stoffer virke ikke alene appetitvækkende, men kunne ogsaa bidrage til at give Produkterne (f. Eks. Mælken) en vis Velsmag (Aroma). Aromatiske Urter bor især benyttes, hvor Dyrenes Ædelyst af en eller anden Aarsag er formindsket. De bitre Stoffer gore især Nytte ved at forhindre eller formindste Slappelse af Fordojelsesorga- nerne, en sygelig Tilstand, der iscer indtræder, hvor Dyrene i længere Tid ernceres med større Mængder vandholdigt Foder. Derfor ere bitre Urter bl. a. at anbefale i vaade Somre, eller naar Dyrene fodres med storre Mængder Bærme o. lign., hvilket bidrager til, at Gødningen bliver meget tynd. Under andre Forhold ville derimod de sammensnerpende