Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning
Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann
År: 1895
Forlag: Ernst Bojesens Forlag
Sted: København
Sider: 541
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fpdens vigtigste Bestanddele, dens Optagelse samt Omdannelse i Dyrelegemet 75
af de kemiske Forbindelser, som udgore Bestanddele af Dyrelegemet
og derfor ere nodvendige for Dyrets Ernæring. Enkelte af de alminde-
ligst benyttede Foderstoffer ere af dyrifl (animalsk) Oprindelse, men de fleste
stamme fra Planteriget, ere Vegetabilier. Disse bestaa af ftørre eller mindre
Partier af Planternes over- eller underjordiske Dele. Deres Indhold af for-
skellige kemiske Stoffer veksler efter Planternes Art og Varietet samt efter de
Forhold, under hvilke de have vokset; deres Værdi som Fodemidler er derfor
ogsaa hojst forstellig.
Sammenlignes Planten med Dyrelegemet, vil man begge Steder træffe
omtrent de samme kemiske Forbindelser, men disses Form og indbyrdes
Mængdeforhold er forskellig henholdsvis i Planten og i Dyret. I mange
Planter træffes desuden, ved Siden af de for Dyrets Ernæring nodvendige
Stoffer, Bestanddele, som ingen umiddelbar Værdi have for Er-
næringen — hvilket man kan slutte af, at de under sædvanlige (normale)
Forhold ikke findes i Dyrelegemet — men som det alligevel under visse
Forhold er heldigt at have i Foderet, fordi de have en gavnlig Indflydelse
paa Fordsjelsesorganernes Virksomhed; de ere appetitvækkende, „pirre" Tarm-
kanalens Slimhinde og lokke derved Blodet til den og dens Kirtler, hvorved
ikke alene Afsondringen af Fordojelsesvædfle forsges, men ogsaa Opsugningen
af de fordojede Stoffer fremmes. Endelig er der mange Planter, som inde-
holde Stoffer, der ere skadelige for Dyret, og som derfor maa undgaas
i Foderet. Alle de Stoffer i Fsden, som spille en umiddelbar Rolle som
Ernceringsmateriale, kaldes Næringsstoffer; de, som kim ad Omveje
indvirke paa Ernæringen, kalder man Krydderier, og de, der virke fladeligt,
naar de optages af Dyret, kaldes Giftstoffer. De tilsvarende Planter be-
nævnes herefter henholdsvis Foderplanter, Krydderplanter og Giftplanter.
De almindeligst benyttede Foderplanter ville blive omtalte senere; i neden-
staaende Anmærkning vil man finde Navnene paa eit Del almindelige
Krydder- og Giftplanter; i de derefter folgende Afsnit skulle vi kortelig be-
tragte de egentlige Næringsstoffer og deres Betydning for Dyret.
Anmærkning.
Krydderplanter, Nogle af disse indeholde aromatiske, vellugtende, andre bitre,
sammensnerpende Stoffer, og atter andre indeholde baade bitre og aromatiske Bestanddele.
De aromatiske Stoffer virke ikke alene appetitvækkende, men kunne ogsaa bidrage til
at give Produkterne (f. Eks. Mælken) en vis Velsmag (Aroma). Aromatiske Urter bor
især benyttes, hvor Dyrenes Ædelyst af en eller anden Aarsag er formindsket. De bitre
Stoffer gore især Nytte ved at forhindre eller formindste Slappelse af Fordojelsesorga-
nerne, en sygelig Tilstand, der iscer indtræder, hvor Dyrene i længere Tid ernceres med
større Mængder vandholdigt Foder. Derfor ere bitre Urter bl. a. at anbefale i vaade
Somre, eller naar Dyrene fodres med storre Mængder Bærme o. lign., hvilket bidrager til,
at Gødningen bliver meget tynd. Under andre Forhold ville derimod de sammensnerpende