Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

 76 Husdyrenes Ernæring og Pleje. Urter ikke være at anbefale, da de bidrage til at gore Gødningen haard og endog, netår de optages i ftørre Mængde, kunne bevirke Forstoppelse. Aromatiske Krydderplanter. Almindelig Rollike (forekommer hyppig paa Marker, Enge og ved Gærder), Kommen (paa vedvarende Græsmarker og Enge), Vild Timian (paa tørre Bakker og Diger), Vild Merian (ved Gærder og mellem Krat), Mynte (paa Ager og Eng), Persille (i Haver). Bitre og aromatiske Krydderplanter. Rejnfan (ved Veje og Gærder), Malurt (omkring Landsbyer), Loveta nd (paa Enge og Marker), Cikorie (ved Veje, Randen af Marker o. fl. St.), Alant (i Landsbyer, i Græshaver og ved Veje — forvildet, tidligere dyrket som Lægeplante), Logurt (i Grofter og paa vaade Enge). Bitre, sammensnerpende Planter. Lyng, Bolle, Gyvel (paa Heder, Hedemoser og lignende Steder). Giftplanter. Disses skadelige Virkning er hojst forskellig, baade efter vedkommende Plantes Art og efter som Dyret æder storre eller mindre Mængder af dem. Nogle Gift- stoffer foranledige Betcendelsesprocesser i Fordojelsesorganernes Slimhinder, andre virke forst efter at være opsugede i Blodet. Nogle af disse sidste forandre Blodets Beskaffenhed, andre virke forstyrrende paa visse Organers (f. Eks. Hjernens, Rygmarvens og Hjertets Musklers) Virksomhed. Forgiftningstegnene ere derfor hojst forflellige — undertiden giver Forgiftningen Anledning til heftige Smerter, i andre Tilfælde bliver Dyret stovt, eller det faar Krampe o. s. v. Da det vilde fore os for vidt at komme ind paa alle disse Enkeltheder, skulle vi her indskrænke os til at meddele Navnene paa nogle herhjemme forekommende Giftplanter, ordnede efter Voksestedet. Paa Enge, Moser, i og ved Grøfter, Damme o. lign. Steder forekomme M. a. folgende Giftplanter: Soldug, Kabbeleje (Koblomme), Engblomme, Vand- Gifttyde, Bredbladet og Smalbladet Mærke, Troldurt, Bidende- og Fer- skenbladet Pileurt, Ranunkel, Syre, Strand-Valmue og Vand-Klaseskcerm. I Skove træffes af Giftplanter: Bingelurt, Anemone, Ranunkel, Drue- munke, Taks, Ornebregne og Firblad. Paa Bakker og Heder ere Enebær, Orne bregne og Svalerod ret almindelige Giftplanter. I Vintersæd træffes Klinte, Ridderspore og Valmue, i Baarsæd Agersennep, Gnldkarse, Krddike og giftig Rajgræs, paa GræS- og Kløvermarker Rodknæ, i Sandmarker Ko bjælde — alle ere de almindelig bekendte og mere eller mindre farlige Giftplanter. Endelig finder man i og ved Haver (ved Gærder o. lign. Steder) folgende giftige Planter, som dels ere dyrkede, dels Ukrudtsplanter: Buksbom, Guldregn, Sort Nyserod, Stormhat, Skovranke, Plettet Skarntyde, Galnebcer, Pigæble, Bulmeurt, Tobak, Valmue, Fingerbol, Pebertrce (Kælderhals), Taks, Paaske- lilje, Pinselilje, Hosttidlos, Slangerod — Vortemælk, Halvsvob, Hulsvob, Bittersod Natskygge, Svaleurt. Skov-, Mose- og Enggrcesgange ere paa Grund af de der forekommende giftige Urter især farlige for Dyr, der ikke tidligere have græsset lignende Steder (Dyrene kunne nemlig vcennes til at taale visse Mængder Gift), og navnlig bor man være forsigtig med at sætte sultne Dyr paa slige Græsgange, fordi det sultne, graadige Dyr ikke giver sig Tid til at vrage de stadelige Planter, men ceder godt og ondt mellem hinanden, og fordi de forskellige Giftstoffer især virke med Styrke, naar Maven er tom. Ogsaa i Hoet kunne Giftplanterne let gøre Skade, fordi Dyret vanskeligt kan undgaa dem i dette Foder.