Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

FBens vigtigste Bestanddele, dens Optagelse samt Omdannelse i Dyrelegemet. 77 11. Ucerings stoffer. Næringsstofferne kunne inddeles i to Hovedafdelinger: Uorganifle og organifle. a. llorganiske Næringsstoffer. Skulde man af disse fremhæve nogle, som ere særlig vigtige for Dyret, for saa vidt som Savnet af dem meget hurtigt medfører Fare for Dyrets Liv og Sundhed, kunde man nævne Vand, Kalk-, Kali- og Natronsalte samt Jcernforbindelser. Hvad Vandet angaar, da er det endog saa nødvendigt for Dyret, at ikke engang de mest saftige Foderstoffer (s. Eks. Roer eller Græs) fuldt ud kunne tilfredsstille Dyrets Trang til Vand; en Del af det maa derfor optages i Form af Drikke. b. Organiske Næringsstoffer. Blandt Planternes kvælstofholdige, organiske Stoffer (se Landmandsbogens 1ste Afsnit S. 23) spille Æggehvidestofferne en fremtrædende Rolle, fordi en stor Del af Dyrelegemet bestaar af Æggehvide, og fordi de Livsprocesser, der foregaa i Dyrets Væv og Organer, for en væsentlig Del ere afhængige as Mggehvidetilforsel. Hvad angaar de i Planterne forekommende Stoffer, som ere mindre sammensatte end Æggehvidestofferne, de lavere Kvælstofforbindelser, blandt hvilke de saakaldte Amid forbind els er ere mest bekendte, da kunne de opfattes enten join ikke færdig dannet (ikke fuld moden) Æggehvide eller som Omdannelsesprodukter (Sønderdelings- eller Dekompositionsprodukter) af denne; men da Dyrelegemet ikke kan omdanne dem til Æggehvidestoffer, spille de heller ikke den samme Rolle for Dyret som disse. Dog kan man ikke derfor betragte dem som vcerdilose for Ernæringen. Blandt Planternes kvælstoffri, organiske Stoffer ere de saakaldte Kul- hydrater (Sukker, Stivelse samt Cellestof og enkelte andre med de her nævnte be- slægtede Stoffer, s. Eks. Dekstrin, Gummi, Planteslim), de vigtigste. Sukker- stofferne ere krystallinste Stoffer, der ere umiddelbart opløselige i Band. Stivelsen kan derimod ikke oploses fuldstændigt. Den bestaar af smaa Korn (Melstofkorn, Stivelse- korn), hvis finere Bygning, Form og Storrelse veksle efter Plantearten. Hvert Melstof- korn er dannet af et Indhold, der er oploseligt og kaldes Granulose, og af en Celle- stoshinde, der, lige saa lidt som Plantens øvrige Cellestof, kan oploses i Vand. Kulhydraterne, der saa vel som Æggehvide- og Fedtstofferne undergaa visse Om- dannelser i Dyrelegemet, ere af saa stor Betydning for vore planteædende Husdyr, at man med Berettigelse kan paastaa, at disses Præg og Adeevue for en meget væsentlig Del beror paa Tilforsel af Sukker, Stivelse og Cellulose. Planternes Fedtstoffer spille ogsaa en stor Rolle for Dyret; de kunne endog op- suges i Blodet uden at undergaa nogen synderlig Omdannelse og kunne derefter aflejres i Legemets Væv og benyttes under deres Livsvirksomhed. Naar man ikke desto mindre maa henregne Plantefedtet blandt Foderets mindre væsentlige Bestanddele, saa er det, dels fordi de fleste Foderplanter ikke ere synderlig rige paa Fedt, dels fordi dette Stof kan erstattes af de andre Næringsstoffer. At imidlertid Fedt i og for sig er et for Dyret vigtigt Stof, det fremgaar dels af, at Mængden deraf er endog meget stor i de animalste Fødemidler, som udgor Fosterets og det spæde Dyrs Næring (Æggeblomme, Bormælk, Mælk), dels af den Rolle, som det i Legemet aflejrede Fedt spiller for Dyrets Liv og Trivsel. Thi Fedtet tjener ikke alene som Reservenceringsstof og som Beskytter mod Varmetab (se S. 29), men da det i det levende Legeme altid er til Stede i flydende Form, meddeler det desuden Vævene Smidighed (tjener som Smørelse), og endelig bidrager det ved at omdannes (spaltes) til Vedligeholdelsen af den dyriske Varme (se senere) *). •) Plantefarvestoffer som Bladgront (Klorofyl o. a.) kunne ikke fordojes af Dyrene; derfor antager ogsaa Gødningen en Farve, som ligner det anvendte Foders.