Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Fpdens vigtigste Bestanddele, dens Optagelse samt Omdannelse i Dyrelegemet. 79 visse kemiske Stoffer (Alkalier, Syrer, Salte) i Fordsjelsesvædskerne eller i selve Foderet, dels af Fermenter; af disse sidste dannes nogle i Dyrets Legeme (i Fordojelseskirtlerne) og afsondres med Fordsjelsesvædskerne (Enzymer eller livlsse, ikke organiserede Fermenter), andre stamme fra Omverdenen (fra Luften) og ere lavere Organismer (Svampe, Gæringskim, Bak- terier, formede, organiserede, levende Fermenter); endelig indeholder selve Foderet hyppigt visse Fermenter, der i H. t. Oprindelse og Virksomhed ganste ligne nogle af de i Dyrelegemet dannede livlsse Fermenter. De for- mede Fermenter kunne formere sig i Modsætning til de livlsse, men til Gengæld ere disse saa kraftige, at en forsvindende lille Mængde af dem kan omdanne meget betydelige (indtil flere Hundrede Tusinde Gange saa store) Mængder af de Næringsstoffer, lige over for hvilke de ere virksomme, og des- uden have de det forud for de levende Fermenter, at de Omdannelser, som de bevirke, finde Sted uden synderligt Tab af Stof, medens de organiserede Fermenter, idet de omdanne Næringsstofferne, samtidig bruge Dele af dem til deres egen Livsvirksomhed. Hvad angaar Opsugningen (Resorptionen) af de fordojede Næringsstoffer, da er den til Dels en fysist Proces, der beror paa Forskellen mellem Blodets og Tarmindholdets kemiste Sammensætning samt paa de fordojede Stoffers Evne til igennem Tarmvæggens Slimhinde at træde over i Blodkarrene*); tillige vil det Tryk, som Tarmmuskulaturen Udover paa Indholdet, hjælpe til Opsugningen, men fremfor alt beror denne Proces paa det Arbejde, som ud- fores af Tarmtrævlerne (je S. 34) og af Cellerne i Fordojelseskanalens Slimhinde. I det folgende flulle vi i Korthed betragte den Behandling, som Foden og de deri værende Næringsstoffer blive Genstand for Under Befordringen gennem Fordojelseskanalen. a. Mundsordejelsen. Naar Foderet er optaget i Munden ved Hjælp af Læberne, Tungen og Fortænderne, underkastes det en mere eller mindre kraftig Tygning, som iværksættes ved, at Kæberne bevæges i forstellige Retninger mod hinanden. Derved blandes, knuses og males Foden mellem Tænderne, især Kindtænderne, hvis fri Ender (Tandkronerne) ere forsynede med fremstaaende Kamme og Knuder. Samtidig opblødes Foderet ved at blandes med Spyttet, som tillige oploser en Del Stoffer (f. Eks. Sukker og Salt), hvorved Dyret kommer til at smage, hvad Foden indeholder. Naar Tygningell er fuldfort, formes Foderet til en Bid (Foderbolle) ved Hjælp af Tunge, Gane og Tænder, og derpaa sker b. Nedsynkningen, en delvis uvilkaarlig Akt, som lettes ved Spyttets slibriggorende Virkning og i ovrigt beror paa Sammentrækningen af Svælgets og Mavepibens Muskulatur. c. Mavefordsjelsen. Naar Foden gennem Mavemunden er traadt ind i Maven**), *) Man kalder ovennævnte Proces, der finder Sted mellem to hinanden (middel- eller umiddelbart) berørende Vcrdfler af forflellig kemifl Sammensætning, for End os mose. Denne bestaar i, at de to Vcrdfler gensidig stræbe efter at udjævne den Forskel, der- er imelleni deres Sammensætning. ••) Her tænkes i det nærmest folgende kun paa Dyr med enkelt Mave (se S. 33).