Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

80 Husdyrenes Ernæring og Pleje. begynder den kemiske Side af Fordøjelsen: Et i Spyttet værende Enzym (S pyt st o s eller Ptyalin), visse Fermenter, der (ofte) findes i Foderet, Svampe, der stamme fra Luften, samt (hos Hesten og Svinet) et fra nogle af Maveflimhindens Kirtler afsondret Enzym omdanne en Del af Fodens Melstof til Sukker. Noget af dette opsuges hurtigt i Blodet, men en Del af det omdannes forst til Mælkesyre ved Hjælp af et Mavesaft- ferment og Bakterier (Mælkesyrebakterier) fra Luften. Samtidig med Sukker- og Mælkesyredannelsen begynder der i Maven en Om- dannelse af SEggehvidestofferne i Foden ved Hjælp af Mavesaftens mest bekendte Enzym, Pepsinet, som understøttes af Mavesaftens Saltsyre. Det varer imidlertid omtrent et Par Timer efter Maaltidet, inden Peptondannelsen (Peptoniseringen af Æggehviden) antager nogen væsentlig Udstrækning, men naar den forst er kommen rigtig i Gang, ville de sukkerdannende (de diastatiske) Fermenter til Dels have ophort at virke*). Peptoniseringen vedbliver nu, indtil Dyret atter optager Fode og med denne en storre Mængde alkalisk reagerende Spyt. Det ny Foder vil saa presse eit Del af Resterne fra det forrige Maaltid ud i Tyndtarmen, hvorhen i ovrigt noget af Foden kommer umiddelbart ester at være nedsunken, altsaa uden at være behandlet i Maven. Dette indtræffer især, naar Fodermængden er stor, og naar — som hos Hesten — Maven er lille. Ligesom Sukkeret og Mælkesyren, saaledes vil ogsaa Peptonet til Dels blive opsuget gennem Maveslimhinden. Inden vi betragte Tyndtarmsordojelsen, ftulle vi se, hvorledes Mavefordojelsen finder Sted hos Dyr med sammensat Mave, altsaa hos Drøvtyggerne. Disse tygge kun Foden overfladeligt, naar den er optagen i Munden, og synke den dernæst i store Bidder, hvilket er Aarsag til, at de jævnlig tomme til at sluge Genstande font Naale, Som, Knive eller Sakse. Foden træder nu ind i Vommen og Netmaven; her bliver den, indtil den er fuldstændig opblodt, og indtil en Del af den er fordøjet: Mel st o s omdannes til Sukker og videre til Mælkesyre, Cellestoffet undergaar lignende Om- dannelser, ved hvilke Bakterier fra Luften spille en særlig Rolle, og noget SEggehvide- stof peptomseres, rimeligvis ogsaa ved Hjælp af Bakterier; thi der afsondres ingen Mavesaft i Formaverne (se S. 34). Under den her bestredne, indledende Fordøjelse af Foden i de to forste Maver hvile sædvanlig Drøvtyggerne i liggende Stilling, og denne bibeholde de under selve Drov- ty gn i n g en, som bestaar i, at Foderet tygges igen, ester portionsvis at vcere gylpet op i Munden. Ester ben anden Tygning, som er meget grundig, nedsynkes Foderet atter og træder enten straks (gennem Bvllerenden) ind i Bladmaven eller kommer sorst igen ned i Vommen for kort Tid efter (gennem Netmaven) at fores op i Bladmaven; her findeles det yderligere og udpresses for Vcrdske, som gennem Kanalen under Bladenes fri Rande (se S. 33) fores over i Loben, hvorhen ogsaa de fastere Dele, der langsomt passere mellem Bladene, naa. I Loben fordojes især SEggehvidestofferne. Foruden de allerede nævnte Enzymer indeholder Mavesaften et ejendommeligt Fer- ment, Lobeferment eller Lobestof, som især afsondres i rigelig Mængde hos unge Dyr Aarsagen til, at Peptonisering og Sukkerdannelse ikke folges ad i H. t. Styrke, er, at den Reaktion (den sure), som er nodvendig for, at Peptonet skal kunne udfolde sin Virkning, er ugunstig for de diastatiske Fermenter. Men naar der er forløbet et Par Timer efter Maaltidet, bliver Reaktionen af Maveindholdet tydelig (stærkt) sur, dels fordi Mavesaften, som nu har gennemtrcengt Fodermassen, indeholder fri Syre (Saltsyre)! dels fordi Mængden af Mælkesyre, der stammer fra Sukkeret, efter« haanden foroges.