Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Fodens vigtigste Bestanddele, dens Optagelse samt Omdannelse i Dyrelegemet. 81 (fremfor alt Kalve), saa længe de ernæres med Mælk. Lobefermentet kan bringe et af Mælkens Æggehvidestoffer (Kaseinet) til at lobe sammen (oste), og derved forhindres Kaseinet, som udgor en ret væsentlig Del af Mælken, i at forlade Maven, inden det er blevet paavirket af Pepsinet. (1. Tyndtarmfordojelsen. Naar Indholdet fra Maven træder ud i Tyndtarmen, ophorer esterhaanden Mavesaften, og begynde de i Tarmen afsondrede Fordojelsesveedfler at virke. I Galdetarmen, Tyndtarmens forreste Del, moder Indholdet nemlig Galden og Bugspyttet. Galden indeholder fman Mængder af et Ferment, som kan omdanne Melstof til Sukker og kan desuden hjælpe til at emulgere Fedtet samt fremme dets Op- sugning. Fremdeles ophæver Galden Mavesaftens og understotter Bngspyttets Virk- ning ved at forandre Reaktionen (fra sur til neutral eller alkalisk), og endelig forhindrer Galden, at Gæringen i Tarmen gaar for vidt. Bugspyttet er den mest alsidige og kräftigst virkende Fordojelsesvcedske; det kan ved Hjælp af forskellige Fermenter omdanne Melstof til Sukker og Æggehvide til Pepton; fremdeles spalter det en ringe Del af Fedtstoffet i fede Syrer (som i Forbindelse med tilstedeværende Alkalier danne Sæbe, der hjælper til at emulgere det ovrige Fedt) og Glycerin; endelig indeholder Bugspyttet en ringe Mængde Mælkesyre- og Lobeferment. I Tyndtarmen, hvor ogsaa forskellige, fra Lufteil kommende og med Foden nedbragte Fermenter ere i Virksomhed*), fordojes derfor ret væsentlige Mængder af de forstellige Næringsstoffer, og samtidig opsuges de i stor Mængde **). e. Tyktarmsorlwjelsen. Hvad der ikke er forhøjet og opsuget i Mave og Tyndtarm, træder ned i Blindtarmen. Hvis — som især hos Hesten — dette Tarmafsnit er meget rummeligt, fordojes her (ved Hjælp af Bakterier) en Del Cellestof samt (ved Hjælp af Bugspyttet) forskellige ved Cellestoffets Fordøjelse frigjorte Stoffer. Dernæst fores Resten over i Stortarmen, hvor Fordojelsen imidlertid bliver mindre og mindre frem- trædende, jo mere Indholdet nærmer sig Endetarmen, og naar det er kommet hertil, er Fordojelsen saa godt som ophort. Da imidlertid Opsugning af Vand og deri værende oploste Stoffer indtil da har fundet Sted — om end i stadig aftagende Grad — er Ind- holdet i Endetarmen forholdsvis fast, og naar der er ansamlet en vis Mængde deraf udtommes det som Ekskrementer (Godning). Disse indeholde foruden ufvrdojelige, ufordojede og ikke opsugede Rester af Foderet en Del af Fordojelsesvcedsternes og navnlig af Galdens Bestanddele; deres ilde Lugt styldes forskellige Luftarter, der udvikles ved Gæringen i Tarmen, og soin under sædvanlige Forhold kun opsuges i ringe Mængde, hvilket er heldigt, da de til Dels ere meget giftige. Fodens Ophold og Fordojelse i de forskellige Afsnit as Fordojelseskanalen. Fsdemidlerne opholde sig kortere eller længere Tid i de forskellige Afsnit af Fordojelseskanalen, og Graden af Næringsstoffernes Fordojelse og Resorption i Maven og Tarmene veksler i temmelig hsj Grad efter en hel Række for- skellige Forhold, saasom efter Dyrets Art, Race, Alder, Individualitet og *) Den egentlige Tarmsaft, der afsondres fra de smaa Kirtler i Tarmslimhinden, virker ogsaa som kemisk, men især som mekanisk Fordojelsesvcedske, idet den er meget slimet og derved understotter Indholdets Viderebefordring. **) Vandet og de deri opløste Stoffer — Sukker, Mælkesyre, Pepton og forstellige Salte — opsuges for storste Delen i Blodkarrene, Fedtet samt en Del af de andre Stoffer, der ere oploste i den Bædske, som indeholder det emulgerede Fedt, opsuges i Mcelkekarrene.