Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

Forfatter: H. Goldschmidt, T. Westermann

År: 1895

Forlag: Ernst Bojesens Forlag

Sted: København

Sider: 541

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 600 Forrige Næste
82 Husdyrenes Ernæring og Pleje. ojeblikkelige Livstilstand, fremdeles efter Foderets Oprindelse, Stmrelse, Tilstandsform (Konsistens), Næringsstoffernes Form og indbyrdes Mængde- forhold^), efter Fodens Indhold af Krydderier, Kogsalt o. s. v. (fe senere, bl. a. nnder Afsnittet: Foderets Fordojelighed). Dette bor fremhæves meget stærkt; thi det folger heraf, at man Umuligt paa Forhaand nojagtigt kan angive, hvor meget af Foderet der vil komme Dyret til gode, og hvor meget af det der vil gaa ubenyttet bort med Godningen. Den Tid, Foderet bruger for at passere hele Fordojelseskanalen, er hos Hesten, Svinet og Drøvtyggerne omtrent 3—4 Dage, hos Hunden og Katten 12—18 Timer, hos Hilsfnglene faa Timer. IV. Rceringsstoffernes Omdannelse i Dyrelegemet — Stofskiftet. Naar Næringsstofferne ere opsngede i Blodet, inddrages de straks i Stofskiftet. Herved forstaas alle de Processer, som ledsage Opbygningen og Vedligeholdelsen samt Virksomheden og den dermed i Forbindelse staaende Nedbrydning af Legemets forflellige Væv* **). Stofskiftet beror navnlig paa Vævenes særlige Livsvirksomhed, hvis dybeste Aarsag er — og sandsynligvis vil vedblive at være — en Gaade. Man kan kun paavise/ at en saadan Virksomhed finder Sted rundt omkring i hele Legemet, og man kender flere af de Betingelser, som maa være opfyldte, for at Stofskiftet og dermed Dyrets Liv flal funtte fortsættes. Navnlig ved man, at der stadig maa til- fores Vævene Blod og med dette Næringsstoffer samt Ilt, og at Stofskifte- prodnkterne (Vævenes Nedbrydningsstoffer, Dekompositionsprodukter) stadig maa fjernes fra Legemet. De tilførte Næringsstoffer tjene dels som Erstatning for det Stoftab, Vævene lide, naar de arbejde, dels til Forøgelse af Vævenes Masse (til deres Vækst), fremdeles til Dannelsen af forflellige for Individet eller dets Afkom nødvendige Afsondringer (For- dojelsesvædfier, Mælk) samt til Udvikling af Varme eller til Forhindring af Varmetab (se nedenfor). Ilten bidrager bl. a. til at omdanne Stofstifteprodukterne til Stoffer, der kunne oplofts i og bortfores med Blodet fra Vævene for at udskilles ad forflellige Veje (Lunger, Hud, Slimhinder og Nyrer); men desuden er Vævenes Virksomhed til Dels af- hængig af Jlttilforsel — ligesom Varmeproduktionen for en stor Del beror paa Iltnings- processen i Dyrelegemet. a. Stosskisteprodukterne. Resultatet af Vævenes Arbejde og Ned- brydning samt af Stofstifteprodukternes Omdannelse ved Hjælp af Ilten ') Under Fordøjelsen og Opsugningen ville Næringsstofferne understotte hverandre gensidig. Æggehvide understotter saaledes f. Eks. Fedtemulgeringen og Opsugnin- gen af Kalksalte. Fedt i Foden hjælper paa Opsugningen af Æggehvide, Sukker og Salte, idet en Del as disse Stoffer opsuges med det emulgerede Fedt o. s. v. **) Næringsstoffernes Optagelse i og Omdannelse til de dyrifle Bcev kaldes med et fremmed Ord Assimilation, deres Frigørelse ved Vævenes Nedbrydning kaldes Desassimilation.