Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

■ ----- Fodens vigtigste Bestanddele, dens Optagelse samt Omdannelse i Dyrelegemet. 83 (Iltningsprocesserne) er, at der udvikles Krast og Varme — d. e. fysiske Stofskifteprodukter; fremdeles dannes forstellige dyriste Produkter (Kod, Fedt vg forskellige Afsondringer, saasom Mælk og Fordsjelsesvædfler)' samt Kulsyre, Vanddamp, forstellige Saltopløsninger og Urinstoffer — d. e. de kemiske Stofskifteprodukter, til hvilke man ogsaa maa regne de Dele af Fordojelsesvcedskerne, som afgaa med Godningen. Den dyriske Kraft udvikles især ved Musklernes Arbejde og fremkommer ligesom den dyriske Varme ved de Spaltningsprocesser, som Næringsstofferne undergaa, og som bl. tt. bestaa i, at de iltes, forbrænde, til Dels, efter at have o æret assimilerede (se Fodnoten s. S.); derved adstiller netop Forbrændingen i Dyrelegeniet sig fra For- brændingen s. Eks. i en Ovn. Brcendmaterialet i en Ovn udgør nemlig ikke en Bestand- del af selve Ovnen. At der dannes Varme i Dyrelegemet — især ved Musklernes og de forstellige Kirtlers Arbejde — ses navnlig hos be saakaldte varmblodige Dyr (Pattedyr Fugle). Ved særlige Apparater kan man ligefrem maale, hvor meget Varme der dannes i Legemet s. Eks. i Lobet af et Dogn. Man har saaledes bl. a. set, at en Hest, der vejede 1000 Pd., i 24 Timer frembragte saa megen Varme, som behoves for at opvarme 252 Potter Band fra 0° til 100" C. b. Varmeregulationen i Dyrelegemet. De varmblodige Dyr kaldes saaledes, fordi de — i Modsætning til de koldblodige Dyr — kunne holde deres Legemstemperatur nogenlnnde ens (konstant) nden Hensyn til For- andringer i den omgivende Lufts Varmegrad — de kunne regulere Legems- varmen. Denne er hos dm snnde Hest ca. 38° C., hos Oksen, Geden, Hunden og Katten ca. 39» C., hos Faaret ca. 40° C. og hos Hus- fuglene ca. 40—42° C. Legemstemperaturen reguleres ved, at Varmeproduktionen og Varme- afgivningen ændres efter Forholdene. Naar den ydre Lufts Varmegrad er lav, saa at der er Betingelse til Stede for stærk Varmeafgivning (Afkøling), ville ikke alene Blodkarrene i Huden for- snævres, saa at der i en given Tid kommer en mindre Mængde Blod i middelbar Beroring med den kolde Luft, men desuden ville Svedkirtlerne indstille deres Arbejde, saa at der ikke ad den Vej afsondres Vand, der ved at fordampe fra Legems- vverfladen kan bevirke Askoling, og samtidig med at Varmeafgivelsen paa denne Maade formindskes, vil Varmeproduktionen i Legemet forøges ved, at Stofskiftet tiltager i Livlighed; navnlig ville Mufllerne trække sig sammen (Dyret vil ved at be- væge sig soge at holde Varmen), og naar den paa Grund af det forstærkede Stofstifte samtidig forogede Ædelyst tilfredsstilles, ville ogsaa de Processer, som finde Sted ved Næringsstoffernes Fordøjelse, Opsugning og Assimilation fremme Varmedannelsen. Denne vil under de omtalte Forhold blive særlig fremtrædende hos smaa og derfor ogsaa hos unge Dyr; Afkølingen er nemlig der forholdsvis stærk, fordi Legemsoverfladeu i Forhold til Dyrets Størrelse (Vægt) er stor. Dette er ogsaa en af Aarsagerne til, at smaa vg unge samt magre Dyr maa ernceres forholdsvis rigeligere end store og voksne (fede) Individer. Bed hsj Varmegrad af den ydre Luft vil omvendt Afkolingen af Legemet foroges ved, at Blodet strommer raflt til Huden igennem de nu udvidede Blodkar, ved at Svedafsondringen bliver stærk, samt ved at Varmeproduktionen i Legemet formindskes. Landmaiidsbogeil IV.