Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

84 Husdyrenes Ernæring og Pleje. Den her kortelig flildrede Varmeregulativn styres af Nervesystemet og fvregaar væsentlig uvilkaarligt. Derfor ville ogsaa de klimatiste Forhold paa det Sted, hvor Dyret har hjemme, paatrykke det og navnlig den Legemsdel, som mest umiddelbart paavirkes af den ydre Luft, nemlig Huden, et særligt Præg. Hos Dyr, der have hjemme i varme Lande med tort Klima, bliver Huden tynd (navnlig dens dybeste Lag), korthaaret med fremtrædende Aarenet og virksomme Svedkirtler, hvorimod Dyr, der leve i kolde og fugtige Klimaer, faa en tyk, lang- og tcethaaret Hud, hvis Svedafsondring kun er lidet fremtrædende, og hvis Bindevcevslag er stærkt fedtfyldt; baade Haarene og Fedtlaget bestytter Legemet mod Afkolmg, fordi Hornstof og Fedt ere daarlige Barmeledere. c- Stofskiftets Livlighed afhænger imidlertid ikke alene af Luftens Varmegrad og Dyrets Stsrrelse samt Alder og Fedme; ogsaa Dyrearten, Racen („de ydre Forhold") og Fodens Beskaffenhed faa Betydning i saa Henseende. Saaledes se vi s. Eks., at blandt Planteæderne Hesten og Faaret sædvanlig have et livligere Stofflifte end Oksen og Svinet — dette viser sig ogsaa ved, at de forste have et livligere Temperament (Sindsstemning) end de sidste, og det staar uden Tvivl i Forbindelse med den Forskel i klimatist Henseende, der er mellem hines og disses naturlige Hjemsteder — henholdsvis Højlandet og Lavlandet. Men vi se ogsaa, hvilken betydelig Indflydelse Forandring af Dyreartens naturlige Opholdssted udover paa Stof- skiftets Livlighed, naar vi f. Eks. sammenligne det livlige Bjærgfaar med det sløve Marskfaar. Denne Klimaets og i det hele taget de naturlige Forholds Indvirkning paa Dyrene kommer ogsaa til at gore sig gældende igennem disse Faktorers Indvirkning paa Plantefodens Befiasienhed. En æggehviderig Fode, som man sædvanlig træffer i varme Klimaer*), vil give livligere Stofskifte end en sukkerrig, og man kan endog ved Anvendelse af megen Æggehvide i Foderet gore Stofskiftet saa livligt, at Dyret as- magrer; omvendt kan man nedstemme Stvffliftet og bidrage til, at Dyret bliver fedt, ved at fodre med store Mængder Sukker (eller Fedt), ved samtidig at holde Dyret i Ro (for at ikke Stvffliftet flal foroges ved Muskelarbejde) samt ved at dæmpe Lyset, hvor Dyret opholder sig — Lys (Sollys) virker nemlig ogsaa fremmende paa Stofskiftet. Vi skulle nu lidt nøjere betragte d. Næringsstoffernes Indvirkning paa og Forhold under Stofskiftet. Hvad forst Wg geh viden angaar, da fremmer den Stofskiftet, fordi den — som i)et synes — bidrager til, at Blodet bliver rigt paa Blodlegemer og derfor ogsaa paa Ilt, hvorved Forbrændingsprocessen i Legemet bliver livlig. Ved Fodringen af Husdyrene maa man tage Hensyn hertil. Naar nemlig Dyret skal yde Produkt i Form af Kraft, maa dets Stofskifte være mere eller mindre livligt (Luksusheste — Arbejdsheste), og Foden derfor mere eller mindre æggehviderig. Lige- ledes maa unge Dyr og Malkedyr fodres med forholdsvis store Mængder Æggehvide, J") Dyr, som have hjemme i varme Lande, hvor Plantevæksten er sparsom, men Plan- terne rige paa Æggehvide, udmærke sig i Regelen ved livligt Stofskifte; men da deres Evne til at- opspare Fedt i Legemet samtidig er ringe, ville de, hvis de flyttes til Lande, hvor Klimaet er koldt, ikke saaledes som de der hjemmehørende Dyr have en naturlig Beskyttelse mod Varmetab i et tykt Fedtlag under Huden, og de maa derfor under saadamie Forhold, indtil de ere akklimatiserede (se S. 58), ernæres med rigelig Æggehvide — ellers bliver Stofskiftet ikke livligt nok til at bode paa Varme- tabet gennem Huden.