Landmandsbogen II
Raadgiver for den danske Landmand og hans Husstand ved den daglige Gerning

_w Fodens vigtigste Bestanddele, dens Optagelse samt Omdannelse i Dyrelegemet. 85 fordi dette Stos henholdsvis er nødvendigt for Forøgelsen af Vævenes Masse (Dyrets Vækst) og udgor en ret væsentlig Del af Mælken. Naar LEggehviden nedbrydes eller, som det kaldes, omsættes i Legemet, dannes der baade kvcelstofholdige og kvælstoffri Omsæt- ningsprodukter. De forste udstilles af Legemet — efter at være iltede og efter at have gennemlobet forflellige Omdannelsestrin — for storste Delen sammen med Urinen i Form af Urinstoffer, organifle Stoffer, der ved en ringe Omdannelse kunne gaa over til at blive uorganiste Stoffer (futfur Ammoniak), der ere tjenlige som Plantencering. De kvælstoffri LEggehvide- omsætningsprodukter kunne, saafremt Stofskiftet ikke er alt for livligt, blive aflejrede (afsatte) i Legemets Væv, navnlig i Form af Fedt, til Dels ogsaa som Glykogen (se S. 8), et Stof, der kan omdannes til Slikker (og rimelig- vis derefter til Fedt). Denne Besparelse af en Del af LEggehvidens Omsætningsprodukter finder bl. a. og især Sted, naar man sorger for Tilforsel af Fedt eller Sakker (Stivelse)*). Men i svrigt kunne disse Næringsstoffer ogsaa Umiddelbart bidrage til Fedtdannelsen i Legemet. Fedtet kan opsuges og aflejres i Vævene, iscer i Bindevævet, hvor dette er til Stede i rigelig Mængde, saaledes som under Huden omkring Indvoldene og langs Aarerne. Sukkeret kan i Legemet omdannes til Fedt. Men naar Fedt og især Sukker ogsaa ved at spare det ved Æggehvidens Omsætning dannede Fedt kunne bidrage til Fedtaflejring i Legemet, da er det uden Tvivl, fordi disse Stoffer, naar de fra Tarm- kanalen ere opsugede i det paa Ilt mere eller mindre rige Blod, lettere forbrænde end det i Vævene aflejrede, fra den assimilerede Æggehvide stammende Fedt. Tilføres der ikke Organismen kvælstoffri Stoffer nok, ville derfor ogsaa Vævene blive nedbrudte for at skaffe dem til Veje — ellers bliver nemlig Forbrændingen i Legemet ikke stærk nok til at bode paa Varmetabet, og ellers kunne Vævene ikke faa tilfort det Materiale, som de maa have for at kunne arbejde; uden Forbrænding af kvælstoffri Stoffer kan der f. Eks. ikke ske nogen Udvikling af Muskelkraft. Sukker og Fedt udgore altsaa Organismens væsentligste Brændmateriale, navnlig er Fedtet meget virksomt som saadant**). Produkterne af Sukkerets og Fedtets Forbrænding ere Kulsyre og Vand, som fjernes fra Legemet gennem Lunger, Hnd og Slimhinder, tidig med at der ad disse Veje (især gennem Lungerne) optages Ilt. Skont altsaa Sukker og Fedt ere af stor Betydning som ringsstoffer, ja ere uundværlige for Planteæderne, saa maa sam- Nce- man *) Hvad angaar de endnu ikke ganste paa det rene med, hvilken Rolle de spille under Stofstiftet. At de have Betydning for Ernæringen, kan man se af, at Foderstoffer, der — som Eks. unge, saftige Planter — ere rige paa Amider, virke særlig gunstigt paa Dyr, der stulle vokse eller fedes. Derfor er det ogsaa sandsynligt, at de spille en lignende Rolle som Sukker og Fedt, d. v. s, at de forhindre, at Æggehviden og dens Spaltningsprodukter fuldstændig nedbrydes. **) Ved Forbrænding af en vis Mængde Fedt udvikles der omtrent 2*/2 Gang saa megen Varme som ved Forbrænding af samnie Mængde Sukker. lavere Kvælstofforbindelser (Amidsorbindelserne), da er man 6*