Beretning om Jernbanebroen over Limfjorden imellem Aalborg og Nørresundby
År: 1884
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle.
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 32
UDK: 624.69 Ber Gl
Indheftet Betænkning fra den Kommision son Indenrigsministeren har nedsat til at bedömme Projekterne til en fast Bro over Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 4 —
De ovenfor beskrevne Forhold ere fremstillede paa den til Beretningen hørende Plan I. Da
Undersøgelserne tillige havde godtgjort, at Fjordbunden frembød en ganske lignende Beskaffenhed
saavel Ost som Vest for Linien Aalborg—Nørre-Sundby, maatte man opgive Haabet om at opnaa
gunstigere Betingelser ved at forlægge Broen til et fjernere Punkt og derimod blive staaende ved
denne Overgangslinie som den, der bedst sluttede sig til de bestaaende Anlæg.
Disse ville findes angivne paa Plan II, som foruden den senere benyttede Arbeidsplads for
Broanlæget, tillige viser de nærmeste Omgivelser saavelsom de daværende Anlæg for Overfarten
nemlig to Jernbanespor, som i direkte Fortsættelse af de respektive Hovedspor førte fra Aalborg og
Nørre-Sundby Stationer ned til Kysterne og derfra paa Jorddæmninger ud over Landgrundene, hvor
de sluttede sig til de paa Tegningen angivne midlertidige Anlægsbroer, mellem hvilke Dampskibs-
forbindelsen foregik.
Limfjorden har paa dette Punkt en Bredde af c. 2,600 Fod og. Afstanden mellem Anlægs-
broerne udgjorde c. 1000 Fod. Umiddelbart udenfor Anlægsbroerne ophøre Landgrundene, og det
dybe Løb i Fjorden begynder. Det viser paa de nærmeste Strækninger til begge Sider af Brolinien
et regelmæssigt og konstant Vandprofil, hvis Strømretning omtrent danner en Vinkel af 650
med Brolinien.
Vandbevægelserne i Limfjorden hidrøre dels fra Tidevandets og dels fra Vindens Indflydelse.
Den daglige Variation i Vandhøiden, fremkaldt ved Ebbe og Flod, er ubetydelig og beløber sig kun
til 8 Tommer under eller over daglig Vande. Derimod bevirke Vindene langt betydeligere Niveau-
differencer. Vindretningerne fra Nord over Øst til Sydost fremkalde Lavvande; fra Syd over Vest
til Nordvest derimod Høivande. Den høieste observerede Vandstand har naaet 5 Fod over og den
laveste 21/2 Fod under daglig Vande. Disse Vandstande ere imidlertid meget sjeldne, idet Afvigelserne
i Reglen bevæge sig imellem 1% å l1^ Fod over eller under daglig Vande. Strømhastigheden kan
naae indtil 6 å 7 Fod i Sekundet.
Farvandet er til sine Tider forulempet af lisdrift. Den fra Øst kommende lis er uden videre
Betydning og brydes af den derværende Pontonbro, hvorimod lisdriften fra Vest kan fremtræde med
betydelig Styrke, som enkelte Gange har fremkaldt Brud paa Pontonbroen.
B. Udbydelse til Konkurrence og
Kontraktafslutning.
Efter at de forberedende Undersøgelser vare tilendebragte, og Resultatet af dem havde
godtgjort, at man stod overfor en Opgave, som paa Grund af de usædvanlig vanskelige Forhold
vilde kræve den omhyggeligste Overveielse, hvis den skulde føres til en heldig Løsning, blev det
næste Spørgsmaal, paa hvilken Maade og efter hvilket System Broanlæget rettest vilde være at
bringe til Udførelse.
I Tydskland, Holland og Amerika var der vel udført Broanlæg med Funderingsarbeider i
meget betydelige Dybder, men disse oversteg dog i Reglen ikke 80 Fod, medens der her først var
fast Bund i en Dybde af c. 110 Fod. For imidlertid at høste den størst mulige Fordeel af de
Erfaringer, som man i Udlandet havde vundet ved lignende Arbeider, lod Indenrigsministeriet i
September Maaned 1871 udgaae Indbydelse til en international Konkurrence om Tilvejebringelsen af
et Projekt til en fast Bro over Limfjorden mellem Aalborg og Nørre-Sundby. Denne Indbydelse
var ledsaget af de fornødne Beskrivelser og Bestemmelser for Konstruktionen af Broen samt for