Beretning om Jernbanebroen over Limfjorden imellem Aalborg og Nørresundby

År: 1884

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri ved F. S. Muhle.

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 32

UDK: 624.69 Ber Gl

Indheftet Betænkning fra den Kommision son Indenrigsministeren har nedsat til at bedömme Projekterne til en fast Bro over Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
— 6 — Da Kommissionen, som alt anført, ikke kunde anbefale Projekt et til Udførelse i den Skikkelse, hvori det var foreslaaet af Compagnie de Fives-Lille, udviklede den i Betænkningen nærmere sine Anskuelser om Broanlæget saavel med Hensyn til Under- og Overbygningens Konstruktion som til Arbeidets Udførelse og til Bekostningen. Den tidligere vedtagne Længde for Broen af 1,200 Fod formente Kommissionen uden Be- tænkelighed at kunne tilraade indskrænket. Vandstandsforandringerne og Strømhastigheden ere nemlig smaa, og hvis en Udvidelse af Profilet senere skulde vise sig nødvendig, vilde Jorddæmningerne kunne erstattes af lettere Brokonstruktioner. Af økonomiske Hensyn burde Landpillerne lægges lidt udenfor Landgrundene, omtrent paa 8 Fods Dybde, hvorved deres indbyrdes Afstand vilde blive den samme som mellem de existerende Færgebroer eller 1,000 Fod. Med Hensyn til Pillernes Form fremhævedes, at i hvorvel de i Fives-Lilles Projekt viste Piller med cirkulairt Tversnit vare lettere at sænke end aflange, da de have eens Stabilitet i alle Retninger, maatte den aflange Form dog foretrækkes, for at Pillerne bedre kunde blive i Stand til at modstaae Vindens, Strømmens og navnlig lisgangens Paavirkning. Desuden vare de foreslaaede Piller for svage, og anbefalede Kommissionen i saa Henseende at forøge deres Dimensioner betydeligt, saaledes at Svingpillens Diameter gjordes ikke under 25 Fod og at Strømpillerne erholdt en Bredde af 13—16 Fod samt en Længde af c. 35 Fod. Med Hensyn til Arbeidets Udførelse anbefalede Kommissionen at foretage Sænkningen af Pillerne ved Hjælp af den pneumatiske Methode, saaledes som foreslaaet af Compagnie de Fives-Lille, idet den ligesom dette Firma gik ud fra, at man ved denne Arbejdsmethode efter al Sandsynlighed vilde kunne naae ned til den fornødne Dybde, og at det i ethvert Tilfælde vilde være muligt at naae den normale Maximumsdybde af 80 Fod for Arbejder af denne Art, hvorefter man da fra denne Dybde maatte understøtte Pillen paa anden Maade. Den af Fives-Lille for dette Tilfælde eventuelt anbefalede Indskruning af Pæle fra den under Pillen værende Klokke, kunde Kommissionen derimod ikke tilraade, da Indskruningen vanskelig vilde lade sig udføre i den fornodne Udstrækning og desuden maatte være temmelig usikker, paa Grund af at Skruepælene let kunde træffe paa større Gjenstande saasom Sten, Træstammer etc. og derved hindres fra at trænge ned til fornøden Dybde. Kommissionen anbefalede derfor i saa Tilfælde at benytte den betydelige Arbeiclskraft, der boer i den fortættede Luft, og som hidtil kun havde haft den passive Opgave at holde Vandet ude, — aktivt, til at drive hule Jerncylindre med løst Laag tilbørlig ned i den faste Grund. I det foreliggende Tilfælde formentes Forholdene at være usædvanlig gunstige for Anvendelsen af denne Fremgangsmaade, men, som det vil sees af den efterfølgende Beskrivelse af Bygningen, blev der dog under denne ikke Anvendelse for Kommissionens her beskrevne Funderingsmethode, da det om end med store Anstrengelser lykkedes at føre samtlige Piller ned til den faste Bund. Med Hensyn til Overbygningen anbefalede Kommissionen at udføre denne saaledes, at den, medens den foreløbig kun betjener Jernbanefærdselen, senere let kunde indrettes til at bære en øvre selvstændig Kj ørebane for almindelig Færdsel samt to Fortove — derfor med prismatiske Gitterdragere, hvis øvre Tverbjælker gives fornøden Styrke til senere at kunne bære Brodækket for Kjørebanen. Desuden tilraadedes det at indskrænke Antallet af Stykker i Konstruktionen og at anvende større Tversnit af Hensyn til de ugunstige Forhold for Jernet, som Følge af det salte Vands store Nærhed, da Underkanten af Overbygningen kun kunde komme 8 Fod over Vandfladen. Ved Anvendelsen af ovennævnte Konstruktion foresloges det endvidere for Smedejernets Ved- kommende at tilstede en Spænding i Nettotversnittet af 10,0 00 Pund pr. | | Tomme for Dragerens Hoved og Fod. 9,00 0 do. do. for Gitteret. 8,00 0 do. do. for Tver- og Længdebjælker. Ifølge en kalkulatorisk Beregning antog Kommissionen at kunne anslaae Bekostningen ved en saadan Bro til 1,600,000 Kr. foruden Skinner, Dæmninger, Duc d’Alber og Stenkastninger omkring Pillerne.