Det danske Landbrug
og dets Fremtid

94 og findele Jorden for at gjøre den modtagelig for Luftens Paavirkning. Dette Arbeide kan modtage nogen Lettelse, for- saavidt som Jordens Findeling med den stigende Kultur bestandig opnaaes med mindre Arbeitskraft; men Plantevæxtens Frodighed og Afgrødernes Sikkerhed styrkes paa den anden Side saa betydeligt ved, at den Jord, hvorpaa de skulle voxe, holdes vel skjoniet saavel før som under Plantevæxten, at Arbeids- mængden stadigt vil forøges og navnlig med Hensyn til Madjordens Fordybning. Praktikerne ville ikke gjerne vide af denne Udvei til at forøge Planternes Næringskilder, og de beraabe sig paa de mange Tilfælde, livor det har vist sig, at en dybere Bearbeidning af Jorden har forringet og ikke forøget Udbyttet. Dette kan meget vel være Tilfældet; men det vilde være meget urigtigt deraf at slutte, at en dybere Bearbeidning af Jorden er et usikkert Middel, et tvivlsomt Gode, som en god Praktiker passende kan overlade til „Theore- tikerne“ eller Saadanne, der blindt følge Andres Exempel uden at spørge, om det ogsaa passer for deres Forhold. Det er en almindelig Erfaring, at Jorder med en kold Undergrund ikke taale at faae Madjorden fordybet. Det maa nemlig erindres, at Undergrunden er „raa“, som det kaldes, uskikket til at afgive Næring til Planteredderne i samme Grad, som den lider af Vand, hvorimod den for Exempel ved Rør- lægning strax forbedres betydeligt, idet Vandet da finder et stadigt Afløb og derved giver Plads for den atmosphæriske Luft, som netop tjener til at omdanne de chemiske Forbindelser i Jorden, saa de blive sunde og nærende for Planterne. Det vil derfor uden Tvivl overalt være en slet Praxis at fordybe den bearbeidedo Jord, saalænge den paa nogen Maade lider af Undergrundsvand, især naar Undergrunden er leret, da den findelte Jord, ved at fyldes med Vand, kun bliver desto tættere og mere sammenhængende, hvorimod den i naturlig Tilstand dog vil have enkelte Afledningsveie for Vandet paa de tørre Tider af Aaret, fremkomne dels ved kraftigere Planterødder og dels ved Orme, der danne sig Veie deri. Det kan heller ikke kaldes hensigtsmæssigt, om Nogen paa een Gang vilde