Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
95 betydeligt fordybe den bearbeidede Jord, hvorimod en gradvis Fremgang lier, som altid i Agerbruget, yil være at anbefale. Den dybere Bearbeidning kræver ogsaa en desto stærkere Gjødskning netop forat modvirke Følgerne af Undergrundens Raahed, og man har altsaa heri allerede et Middel til at komme desto hurtigere ovei’ de første Ulemper ved den dybere Bear- beidning af Jorden. Forøvrigt er den praktiske Erfaring heller ikke saa streng i sin Dom, som den i Øieblikket lader, man vil nemlig sædvanlig liere, at en Fordybning af Madjorden, der strax har været uden kjendelig Indflydelse eller maaskee endog liar givet et ringere Udbytte, i de følgende Aar har havt en stedse mere velgjørende Indflydelse paa Afgrøderne, saaat Fordybningen endda har viist sig i det Hele meget gunstig. Det gjælder altsaa om, at man paa den ene Side ikke gjør sig større Forventninger, end Jorden kan opfylde, og at man paa den anden Side ikke bliver staaende paa Halv- veien eller griber Sagen aldeles galt au, som man navnlig vilde gjøre, om man troede ved at fordybe Madjorden at kunne mod- virke Følgerne baade af en kold Undergrund og af en mangel- fuld Gjødskning. Jordens Bearbeidning har hidtil for ensidig været anvendt paa de kostbareste Aarstider, i Foraaret til Vaarsæden og“ om Sommeren til Vintersæden, og først i den senere Tid har man begyndt, navnlig hvor Rørlægningen har gjort dette muligt, at forlægge Bearbeidningen til de rette Aarstider: til Efteraars- og Vintermaanederne. Dog er Forholdet her ikke aldeles lige. Man er overalt aldeles fortrolig med at benytte Efteraars- maanederne til Jordens Bearbeidning for Vaarsæden, saaat man om Foraaret helst kun saaer paa den vinterpløiede Fure, for- saavidt som Arbeitskräften og Veirforholdene have muliggjort Jordens fornødne Behandling om Efteraaret. Derimod offre Landmændene endnu en kostbar Arbeitskraft i Sommer- maanederne paa Brakmarken, som de søge med stor Uskaan- somhed at lægge blottet for Solens og Luftens Paavirkning, istedetfor at holde Jorden dækket i det mindste i den varmeste Tid af Sommeren med grønne Afgrøder til at afgræsses paa