Det danske Landbrug
og dets Fremtid

3 Ungdommens Uddannelse i Landbruget. Jeg har engang hørt en praktisk Landmand med megen Sikkerhed udvikle sin Fremgangsmaade med at oplære unge Landmænd, hvoraf han altid havde Adskillige. Det første Aar skulde de age Møg, det andet Aar maatte de sprede Mög, og det tredie Aar bryde Møg. De unge Landmænd maatte altsaa gjcnnemgaae en treaarig Læretid, forat uddannes til praktiske Landmænd i dette Ords ordinaire Betydning, og der var unegtelig noget praktisk heri, til enhver Tid at tage saa megen Nytte af Ynglingen, som man kunde erholde efter dennes legemlige Kræfter og da overlade til Forsynet og Forholdene hele den vordende Jordbrugers aandelige Udvikling. Og at Maalet virkelig ad denne Vci kunde naaes, derom kan mangen brav Mand og flink Landmand bære Vidnesbyrd, der selv ikke har været bedre vant. Men heraf følger ikke, at denne Uddannelse fremdeles er god eller ikke kan afløses af en bedre. Man forespørge sig hos disse hæderlige Mænd, der gjennem legemligt Slid og uden synderlige Skolekundskaber have kæmpet sig frem til lykkelige Jordbrugere og til kund- skabsrige Mænd. i deres Fag, og man vil let erfare, at de ikke tør anbefale den samme Uddannelsesmaade for den opvoxendø Ungdom. De samme Mænd ville, naar de selv have Sønner, hvoraf de vente sig med Tiden virkelig praktiske Landmænd, for ingen Pris lade dem opvoxe ved Ploven eller paa Møddingen. Man maa endog ofte nok undres over den korte Tid, hvori de lade Sønnerne erhverve sig deres praktiske Uddannelse, naar de ikke heri behøve at lade sig bestemme af økonomiske i*