Det danske Landbrug
og dets Fremtid

7 rede Landboheiskole ved Kjebenhavn, der skulde muliggjørc en mere videnskabelig Fagdannelse her i Landet og bl. A. lette Uddannelsen af nyttige Lærere ved Landets Agerbrugs- skoler, — til de smaa Vinterskoler, der bestyres af dygtige Skole- lærere og søges af Sognets eller den nærmeste Omegns Ungdom. Men selv denne Ulighed i Skolernes Plan, idet snart den saa- kaldte praktiske Uddannelse, Oplærelse i Arbeidets Udførelse, snart den mere theoretiske, navnlig naturvidenskabelige, Under- visning er overveiende, viser, at der ikke kan foreskrives faste Kegler for den rette Landmands-Uddannelse. Det er en Nød- vendighed for Skolerne, at de maae sætte sig bestemte Grænd- ser, de maae bestemme disse eller hine Undervisningsgjenstande og Omfanget, hvori de skulle meddeles, saaledes som det kan antages at passe for Flertallet af den Klasse af Jordbrugere, for hvilken Skolen er oprettet. Og dog vil det maaskee være godt, om Skolerne til en vis Grad ikke sætte sig altfor faste Grændser, at der f. Ex. indenfor beslægtede Fag, som de natur- videnskabelige, anvendes et større Timetal til Undervisning i en eller anden enkelt Gren, med Tilsidesættelse af andre, alt efter Lærernes særlige Fagdannelse, da Undervisningen utvivlsomt herved vil vinde i Liv og Udbytte for de Skolesøgende. Det gjælder overhovedet for Ynglingen meget mere om at lære nogle Ting grundigt end at skaffe sig en overfladisk og navnlig ufuldstændig Kundskab i mange Retninger, da kun den vel forstaaede Kundskab kan ventes at ville give Udbytte for Livet. Det er heller ikke Kundskabernes Omfang, hvorpaa det kommer an for det praktiske Liv; deres bedste Udbytte yde de vistnok, navnlig for den opvoxende Ungdom, som Middel til at udvikle deres aandelige Evner, altsaa som Uddannelses- middel i Almindelighed, og de staae ikke i nmiddelbar For- bindelse med den praktiske Dygtighed. Derfor kan det i mange Tilfælde være heldigt for den Unge at søge sin Kundskab ad en rent praktisk Vei, medens den tvungne Læsning, naar den af den Unge foles som en Byrde, kun er en kostbar og usikker Vei. Saadanne Ynglinge have som oftest, naar de op voxe paa Landet, desto starre Sands for at omgaaes Heste