Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
6 segelser, som han kunde faae udført langt lettere for sine Penge. Forberedelserne og den idelige Pasning vilde optage altfor megen Tid for den, der ikke udelukkende kan hengive sig til videnskabelige Sysler, eller for hvem disse Arbeider ikke ere den daglige Gjerning. Hertil kommer, at den chemiske Videnskab, hvor overordentlig vigtige Oplysninger den end har givet den praktiske Jordbruger til Forstaaelse af hans Gjeniing, dog ikke i den Grad endnu kan yde ham en praktisk Veiled- ning, at han i nogen væsentlig Grad vilde kunne indrette sin Drift efter endog ret talrige Jordundersøgelser og andre særlige chemiske Bestemmelser udover den Veiledning, som vore almin- delige chemiske Kundskaber afgive i Forbindelse med vor praktiske Erfaring. Landmandens Opgave er det meget mere at forstaae og benytte de Opdagelser, der gjøres af den chemiske Videnskabs Dyrkere. Det vilde med andre Ord være baade urimeligt og umuligt at vente, at Jordbruget skulde gaae over i Videnskabsmænds Hænder; dertil er den videnskabelige Sands ikke almindelig nok tilstede blandt Befolkningen, og den viden- skabelige Dannelse erhverves ikke uden en lang og omhyggelig Forberedelse, som man endnu er langtfra at kunne offre paa Mængden af den opvoxende Ungdom. Mon Agerbruget er selv for Tiden langt fra at være saa forædlet og udviklet, at det altsammen kan behandles paa en videnskabelig Maade, og det kan neppe betvivles, at den rent videnskabelige Dannelse, hvor megen Nytte den ogsaa i det Enkelte kunde gjore Land- væsenet, i det Hele ikke vilde kunne gjore Agerbruget mere indbringende i Oieblikket, end den egentlige Landmandspraxis, og denne Uddannelse kan altsaa heller ikke være Hoved-Op- gaven for den praktiske Landmand. En vigtig Leilighed til Fagdannelse yde de forskjellige Agerdyrkningsskoler for de mindre saavelsom for de større Jordbrugere, hvoraf man i dø sidste 25 Aar har indrettet adskillige heri Landet; disse have ogsaa i Reglen havt en anselig Tilgang, og deres Tal vil kun voxe med Aarene. Det er i denne Henseende et stort Gode, at vi have Skoler, der ere indrettede efter forskjellige Planer, ligefra den rigt udsty-