Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
5 hans Lærelyst forøges, hans Interesser forædles og udvides, saaat han senere baade foler Lyst og Evne til at beskæftige sig med de mange forskelligartede Grene af Agerbruget, at bringe dem under sin Ledelse til et høiere Udviklingstrin, og at han endda finder Tid til at beskæftige sig med andre Sysler, der maaskee mere komme hans Medborgere end hans -egen Lomme tilgode. Naar vi saaledes gaae ud fra, at Erhvervelse af Kundskab er den vigtigste Støtte for Jordbrugeren og for Jordbruget, at „Kundskab er Magt“, som man har udtrykt det, saa bliver det næste Sporgsmaal, ad hvilken Vei og i hvilken Retning denne Kundskab da fortrinsvis skal søges, forat gjøre Jord- brugeren duelig til sin Gjerning. Det maa nu indrømmes, at Uligheden i Kaar og den ulige Begavelse eller de forskjel- lige Tilboieligheder hos den opvoxende Ungdom allerede gjøre det umuligt at sætte bestemte Grændser for det rette Kund- skabsforraad. Men Maalet er det samme, om end Midlerne kunne og maae være forskjellige. Jeg har engang hørt udtale af en praktisk Landmand den Formodning, at Landmanden vistnok burde være i Besid- delse af chemisk Kundskab, for selv at kunne foretage Analyser af sin Jord, og det var hans Mening, at han derved vilde kunne aflokke sine Jorder et rigere Udbytte, naar han kunde indrette sit Jordbrug i Overensstemmelse med den saaledes erhvervede Kundskab. Dette er vistnok en Vildfarelse; men man kunde maaskee ønske, at ret Mange delte denne Vildfarelse •og søgte at skaffe sig de fornødne chemisko Kundskaber; thi det turde dog hænde, at det vilde gaae hermed, som det gik med Sønnen, der af sin døende Fader fik det Paalæg at grave efter en Skat, denne havde nedlagt etsteds paa sin Jord: den iandtes rigtignok ikke, men Jordens grundige Bearbeidning lønnede ham rigeligt Umagen. Jeg tænker naturligvis paa den praktiske Landmand, den Mand, der skal leve af sit Jordbrug. Han vilde ikke af praktiske Hensyn kunne indrette sig et ikke ganske billigt Laboratorium med alt Tilbehør, for at foretage omfattende Under-