Det danske Landbrug
og dets Fremtid

9 skab saavelsoni fra det Classenske Fideiconnnis og Indenrigs- ministeriet, der have gjort det muligt for Mange, der beskæf- tige sig med Landvæsenet, at blive bekjendt med andre Egnes og Landes Agerdyrkningsforhold. I det Mindre benyttes dette Uddannelsesmiddel ogsaa ganske sædvanlig af alle de storre Jordbrugere, der gjerne saavel i Læreaarene som senere have opholdt sig i forskjellige Egne af Landet, hvorimod de mindre Jordbrugere sædvanlig i altfor høi Grad blive i Hjemmet eller fjerne sig derfra saa lidet som muligt. Det maa vistnok an- sees for en særdeles gavnlig Foranstaltning, der i en lang Aarrække har været truffen fra Landhusholdningsselskabets Side, at flinke Bønderkarle fik Leilighed til at opholde sig paa gode Avlsgaarde i forskjellige Egne af Landet, sædvanlig med et Aars Ophold paa Stedet i 3 paafølgende Aar; men det er dog sandsynligt, at dette Uddannelsesmiddel ved Land- mændenes egen Omsorg kunde gives en endnu mere udstrakt Anvendelse. Forskjellige Forslag ere ogsaa i de senere Aar gjorte for at lette Opholdet paa forskjellige Gaarde og i for- skjellige Egne for de unge Landmænd, hvorved maa forstaaes de velhavende unge Mænd, der, efter at have endt deres egent- lige Læreaar, ønske paa en ikke altfor flygtig Maade at see sig om i andre Egne, inden de selv træde ind i en praktisk Virksomhed. Denne Sag har i flere Aar været drøftet fra for- skjellige Sider, og en Forhandling, som herom førtes i „Uge- skrift for Landmænd“ ifjor, endte med et Forslag af Udgiveren, som til enhver Tid maatte kunne benyttes. Det bestod i, at saadanne Mænd, der for. nogen Tid vilde aabne deres Hus for en eller flere unge Landmænd, skulde opgive deres Navn og Adresse til Optagelse under en særskilt Rubrik i Ugeskriftet, hvorefter da de Unge, der ønskede at benytte Vedkommendes Gjæstfrihed, vilde kunne henvende sig til den eller dem, hos hvem de ønskede at tage Ophold. Dette Forslag har. saa vidt jeg skjønner, det Fortrin fremfor de øvrige, som dengang fremkom, at det frembyder den korteste og sikkreste Vei med færrest Forplig- telser paa alle Sider, og at det vilde kunne gives den størst mulige Udstrækning, og det skal derfor være mig kjært, om det maatte