Det danske Landbrug
og dets Fremtid

21 li aar Foretagendet ikke anlægges efter en for lille Maalestok. Jeg skal her tillade mig at anføre en Beregning, som jeg engang har modtaget fra en med Forholdene fortrolig Mand, over hvor- vidt Naaletræsplantning paa Heden kan lønne sig. Beregningen, som rigtignok er mindst 10 Aar gammel, lyder saaledes: „Indkjøb af 100 Tdr. Land Hede å 3 Rd. . . 300 Rd. Beplantning å 12 Rd........................... 1200 - Ialt ... 1500 Rd., der med Rente og Rentes Rente i 36 Aar løber op til omtrent 6000 Ed. Paa hver Td. Land plantes 3,500 Træer eller ialt 350,000 Stkr. Borttages der nu i det 36. Aar det halve An- tal eller 175,000 Stkr., saa behøve disse ikkun at koste 4 Sk. Stkt., forat udgjøre over 7000 Rd. og altsaa mere end tilstrækkeligt til at dække Capital med Rente og Rentes Rente. Men Træer af denne Alder sælges meget ofte til en Pris fra 2 indtil 9 Mk. Stkt., saa at der let allerede ved Borthugnin- gen af det Halve bliver meget mere end til Dækning af Ud- gifterne, medens de tilbagestaaende 175,000 Stkr. ter mindst ansees forat være Overskud, og disse, der nu have faaet Plads til at udvikle sig, ville inden faa Aar repræsentere en betyde- lig Capital.“ Priserne ved Skovplantning’ ere nu, saavidt jeg veed, betydeligt høiere, maaskee nærmere det Dobbelte; men alligevel bliver der et ret anseligt Spillerum for Fortjeneste efter denne Beregning, selv om hertil endnu maatte føies et passende Tillæg for Tilsyn og „uforudsete Udgifter“. Det andet Spergsmaal, om Sammenlægningsfrihed, moder en forøget Vanskelighed deri, at det har en rent politisk Side, der ikke kan lades ude af Betragtning, og som kan befrygtes at ville beherske Spørgsmaalet, saaat dettes økonomiske Side maa træde i Baggrunden. De ivrigste Bekæmpere af Sam- menlægningsfriheden gaae ud fra den Betragtning, at det gjæl- der om, at saa Mange som muligt komme til at leve saa godt som muligt af Jorden; men de fritage sig ganske for at godt- gjøre, hvorledes dette skal naaes ad den Ufrihedens Vei, som de samtidig anbefale. Helst ville de ogsaa see i Ophævelsen