Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
22 af de hemmende Baand næsten en Plyndring af Jorden ud af de mindre Jordbrugeres Hænder, og i Nødsfald indrømme de, at dette vel ikke vil skee under almindelige Forhold, men at de mindre Eiendomme under vanskelige Pengeforhold nødven- digvis ville gaae over i de større Besidderes Hænder. Det er Fortidens Uret, der her kaldes frem som Skræmmebilled, som om Tiderne ikke i denne Henseende ret grundigt ere foran- drede, som om der nu er mere Forstand paa Penge og Pen- ges Værd hos den større end hos den mindre Jordbruger, som om overhovedet alt Forraad paa Kundskab og Dygtighed og Velstand var samlet hos de „fine“ Folk, medens Udygtigheden og Uformuenheden ene var herskende hos de mindre Jordbru- gere og deres Jevnlige, ja næsten som om Statsstyrelsen og Lovene alene vilde beskytte de „fine“ Folk, medens de Andre kun taaltes og vare Gjenstand for Undertrykkelse. Ganske saaledes forholder det sig dog ikke, og den Mening kan vel enhver ærekjær Statsborger vedkjende sig, at den mindre Jord- bruger ikke længere trænger til en „Beskyttelse“, som ingen Beskyttelse er, og som det vilde være en stor Uregelmæssig- hed at fastholde, medens de andre „Beskyttelsesmidler“ efter- haanden ere Almuen berøvede. Man vil værne om Bonde- standen og finder det tungt, om en saa hæderlig Stand skulde forsvinde, som man frygter for at ville skee, naar dette sidste Baand fjernes. Der er heri en Slags Sandhed; men Spørgsmaalet er blot, om det ikke i Virkeligheden vil skee alligevel, og om der tilsidst er Grund til at beklage dette Udfald. Allerede nu virke lykkeligere økonomiske Kaar, større Dannelse og overhovedet den friere borgerlige Stilling, som vi kun ønske fuldstændig gjennemført, til at udjevne Standsforskjellighederne i det Ydre som i det Indre, og denne Vei er allerede saa grundig betraadt, at vi have ondt ved at forstaae, hvorfor man nu skulde standse paa Halvveien, hvorved kun kan op- naaes en langsommere Udvikling, men ingenlunde at Bonde- standen eller Almuen bevares i al dens Eiendonimelighed. Med den større Udvikling forsvinde allerede nu disse Eien- dommeligheder; med de bedre ydre Kaar følger ogsaa Foran-