Det danske Landbrug
og dets Fremtid
Forfatter: E. Møller-Holst
År: 1864
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 99
UDK: 631 møl gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
af de hemmende Baand næsten en Plyndring af Jorden ud af
de mindre Jordbrugeres Hænder, og i Nødsfald indrømme de,
at dette vel ikke vil skee under almindelige Forhold, men at
de mindre Eiendomme under vanskelige Pengeforhold nødven-
digvis ville gaae over i de større Besidderes Hænder. Det er
Fortidens Uret, der her kaldes frem som Skræmmebilled, som
om Tiderne ikke i denne Henseende ret grundigt ere foran-
drede, som om der nu er mere Forstand paa Penge og Pen-
ges Værd hos den større end hos den mindre Jordbruger, som
om overhovedet alt Forraad paa Kundskab og Dygtighed og
Velstand var samlet hos de „fine“ Folk, medens Udygtigheden
og Uformuenheden ene var herskende hos de mindre Jordbru-
gere og deres Jevnlige, ja næsten som om Statsstyrelsen og
Lovene alene vilde beskytte de „fine“ Folk, medens de Andre
kun taaltes og vare Gjenstand for Undertrykkelse. Ganske
saaledes forholder det sig dog ikke, og den Mening kan vel
enhver ærekjær Statsborger vedkjende sig, at den mindre Jord-
bruger ikke længere trænger til en „Beskyttelse“, som ingen
Beskyttelse er, og som det vilde være en stor Uregelmæssig-
hed at fastholde, medens de andre „Beskyttelsesmidler“ efter-
haanden ere Almuen berøvede. Man vil værne om Bonde-
standen og finder det tungt, om en saa hæderlig Stand skulde
forsvinde, som man frygter for at ville skee, naar dette sidste
Baand fjernes. Der er heri en Slags Sandhed; men Spørgsmaalet
er blot, om det ikke i Virkeligheden vil skee alligevel, og om
der tilsidst er Grund til at beklage dette Udfald. Allerede
nu virke lykkeligere økonomiske Kaar, større Dannelse og
overhovedet den friere borgerlige Stilling, som vi kun ønske
fuldstændig gjennemført, til at udjevne Standsforskjellighederne
i det Ydre som i det Indre, og denne Vei er allerede saa
grundig betraadt, at vi have ondt ved at forstaae, hvorfor
man nu skulde standse paa Halvveien, hvorved kun kan op-
naaes en langsommere Udvikling, men ingenlunde at Bonde-
standen eller Almuen bevares i al dens Eiendonimelighed.
Med den større Udvikling forsvinde allerede nu disse Eien-
dommeligheder; med de bedre ydre Kaar følger ogsaa Foran-