Det danske Landbrug
og dets Fremtid

SÄT-' "’S . IMMHBk WK. W. 24 dommenes Formindskelse ogsaa være ret naturlig og maaskee svarende til Befolkningens Fornødenheder, — en Del hidrører saaledes fra de jydske Heders Bebyggelse, — saa indeholder de anførte Talstørrelser dog en tilstrækkelig Paamindelse om, at den nuværende Udvikling meget vel kunde taale en Mod- vægt, efterhaanden som Fæstevæsenet opgives, naar ikke An- tallet af lykkelige Jordbrugere for meget skal aftage. Der klæbede saa mange Ufuldkommenheder ved Fæstevæsenet, som ganske hører en forsvunden Tid til, at man ikke let skal be- klage dets Ophævelse; men Almuen bor heller ikke være blind for dets gode Sider og navnlig den Leilighed, dot frembød for den lidet bemidlede, men forøvrigt flinke og dygtige Karl, til at komme i en lykkelig Stilling- som Jordbruger. Det er maaskee ikke ganske ligegyldigt for Landet, om de store Be- siddelsers Omraade formindskes. I ethvert Tilfælde kan dette ikke ansees for et Gode, og saa meget beklageligere vilde det være, om Almuen af Mistillid til sine egne Kræfter og i Haab om øjeblikkelig Fordel for de nuværende Indehavere af Jorden, skulde virke for en Ordning, som ikke bragte den eller Landet virkelige Fordele. Det turde meget mere være i Almuens vel- forstaaede Interesse, at der fra Lovgivningens Side ikke lag- des større Hindringer i Veien hverken for Bortforpagtning af al Jord eller for Sammenlægning af Eiendomme, end at der ogsaa ad disse Veie aabnedes Plads for Udviklingen af alle gode Kræfter, selv om Almuen herved skulde bestaae nogen Concurrence med de andre Klasser af Befolkningen. Dersom Concurrence!! om Jorden nu er mindre fra disses Side, saa- længe de kunstige Baand lægges paa Eiendommene, saa mangler den dog heller ikke endnu, og indenfor Bondestanden selv er Concurrence!! da allerede saa stor, at Bondergaardeno jo in- genlunde ere billigere end de større Gaarde, det Omvendte er vel snarere Tilfældet, og de Baand, der skulde holde den be- midlede Mand udenfor Bondestanden borte fra Jorden, ere jo netop ogsaa en Hindring for den dygtige Bonde i at udvide sin Eiendom, hvorved han tillige forhindres i at forandre sin hele Levemaade, at skaffe sine Børn en anden Undervisning