Det danske Landbrug
og dets Fremtid
Forfatter: E. Møller-Holst
År: 1864
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 99
UDK: 631 møl gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
end den sædvanlige og derved at sætte dem istand til med
Held at træde ind i andre Livsstillinger, og dog vil en Strøm-
ning i denne Retning, fra Agerbruget over til Haandværket
og andre Livsstillinger være i hoi Grad ønskelig og nødven-
dig for en sund Udvikling af Samfundsforholdene.
Frygten for de større Gaarde cr forøvrigt en Indbildning,
som i vore Dage ikke har Meget for sig. Det forbedrede
Agerbrug, den stærkere Benyttelse af Jorden og dermed føl-
gende Fornødenhed af større Driftscapital kan kun føre til
Indskrænkning af de større Gaarde. Dertil kommer, at det
forbedrede Agerbrug lægger Beslag paa en stedse større Mængde
Hænder og giver derved Plads for en Del Kræfter, hvis Stil-
ling vilde være langt kummerligere, naar Jorden alene var ud-
stykket i Bondergaarde og deres Underafdelinger. Men hvilke
Størrelser der ere de rette, det formaaer ikke Lovgivningen og
allermindst en forældet Lovgivning at bestemme. Med en
større Frihed ville netop de Størrelser paa Avlsgaardene frem-
komme, som ville give det bedste Udbytte og altsaa tillade
saa Mange som muligt at erhverve sig et taaleligt Udkomme.
Vel er det muligt, at der ved en pludselig given Frihed
i Eiendomsforholdene vilde opstaae en Lyst til at gjøre For-
andring, som maaskee ogsaa vilde føre videre end til at til-
fredsstille den virkelige Trang, fordi man manglede Erfaring i
at benytte Friheden. Men heri kan kun ligge en Grund til
at soge en lempelig Overgang eller en Betryggelse mod for-
mentlige eller virkelige Overgreb, f. Ex. ved foreløbig- at lade
Amtsraadet, efter Indstilling fra Sogneforstanderskabet i det
paagjældende Sogn, tage Bestemmelse angaaende Tilstedelig-
heden af en paatænkt Sammenlægning. Man vilde herved
give den Frygt, der paa sine Steder hersker, for Friheden i
denne Ketning Leiliglied til at komite tilorde og begrunde sin
Dom, indtil Kjendsgjerningerne maaskee efterhaanden ophævede
Frygten, og man vilde give de Egne, hvor denne Frygt ikke
hersker, eller hvor Friheden ingen Ulemper kunde medføre,
Leilighed til at udvikle sig frit og uhindret af andre, maaskee
mindre gunstigt stillede Egne. (Dette Forslag findes allerede