Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
25 end den sædvanlige og derved at sætte dem istand til med Held at træde ind i andre Livsstillinger, og dog vil en Strøm- ning i denne Retning, fra Agerbruget over til Haandværket og andre Livsstillinger være i hoi Grad ønskelig og nødven- dig for en sund Udvikling af Samfundsforholdene. Frygten for de større Gaarde cr forøvrigt en Indbildning, som i vore Dage ikke har Meget for sig. Det forbedrede Agerbrug, den stærkere Benyttelse af Jorden og dermed føl- gende Fornødenhed af større Driftscapital kan kun føre til Indskrænkning af de større Gaarde. Dertil kommer, at det forbedrede Agerbrug lægger Beslag paa en stedse større Mængde Hænder og giver derved Plads for en Del Kræfter, hvis Stil- ling vilde være langt kummerligere, naar Jorden alene var ud- stykket i Bondergaarde og deres Underafdelinger. Men hvilke Størrelser der ere de rette, det formaaer ikke Lovgivningen og allermindst en forældet Lovgivning at bestemme. Med en større Frihed ville netop de Størrelser paa Avlsgaardene frem- komme, som ville give det bedste Udbytte og altsaa tillade saa Mange som muligt at erhverve sig et taaleligt Udkomme. Vel er det muligt, at der ved en pludselig given Frihed i Eiendomsforholdene vilde opstaae en Lyst til at gjøre For- andring, som maaskee ogsaa vilde føre videre end til at til- fredsstille den virkelige Trang, fordi man manglede Erfaring i at benytte Friheden. Men heri kan kun ligge en Grund til at soge en lempelig Overgang eller en Betryggelse mod for- mentlige eller virkelige Overgreb, f. Ex. ved foreløbig- at lade Amtsraadet, efter Indstilling fra Sogneforstanderskabet i det paagjældende Sogn, tage Bestemmelse angaaende Tilstedelig- heden af en paatænkt Sammenlægning. Man vilde herved give den Frygt, der paa sine Steder hersker, for Friheden i denne Ketning Leiliglied til at komite tilorde og begrunde sin Dom, indtil Kjendsgjerningerne maaskee efterhaanden ophævede Frygten, og man vilde give de Egne, hvor denne Frygt ikke hersker, eller hvor Friheden ingen Ulemper kunde medføre, Leilighed til at udvikle sig frit og uhindret af andre, maaskee mindre gunstigt stillede Egne. (Dette Forslag findes allerede