Det danske Landbrug
og dets Fremtid

26 tidligere fremsat i Ugeskr. f. Landmænd, 2. B. 1863, S. 166). Det maa nemlig erindres, at de mindre frie Eiendomsforhold in- genlunde ere lige trykkende eller lige kjendelige over hele Landet. Under de nuværende Forhold er det allerede muligt at danne ret anselige Avlsgaarde i den større Del af Jylland med lavt Hartkorn, og de behøve da blot at komme i dygtige Jord- brugeres Hænder, for at give et ordentligt Udbytte. Forhaabentlig vil Erkjendelsen af Frihedens store Gode ogsaa i denne Henseende snart overvinde de herskende For- domme. Arbeiderens Stilling. Der er eet Forhold, eet vigtigt Element i vort Jordbrug, som jeg i disse Blade ikke skal forbigaae, det er den store Arbeiderklasse, der trods sin beskedne Stilling har en saa stor og saa mægtig Indflydelse paa Agerbruget. Hvorledes skulde der være Tale om nogen Fremgang og nogen For- bedring i Agerbruget, dersom Landmanden kun havde til sin Hjælp en upaalidelig og uduelig Arbeiderklasse? Nei, Ager- bruget og Arbeiderne ere saa nøie knyttede til hinanden, at Agerbruget ikke kan forbedres uden en tilsvarende Fremgang i Arbeidernes Udvikling og Kaar, og omvendt kan Arbejder- klassen ikke gjøre Fremgang, uden at denne paa mangfoldige Maader vil lette Jordbrugeren Gjennemførelsen af nye Fore- tagender, nye Forbedringer. Hvad nu Arbeiderklassen angaaer, saa er der saa gode Elementer i den, som i noget andet Folks, der er en Troskab til Arbeidet, en Selvfølelse, en Ære- kjærhed, som er Guld værd, og som jeg nok tør sige, at