Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
27 enhver god Husbond vil kunne finde og lære at paaskjønne, naar han har Oie derfor og Sands for at benytte den. Denne Klasse trænger imidlertid fremfor nogen Anden til at hjælpes frem saa at sige i enhver Henseende. Arbei- dernes Stilling trænger i hoieste Grad til at forbedres; de ere navnlig i deres ældre Alder saa fast bundne til deres Arbeide, at de neppe kjende til Hvile derfra, og desværre er den jordløse Husmands Stilling saaledes, at den istedetfor at forbedres, netop forværres med Aarene, saa at den Mand, der som Ung- karl har kunnet træde op som en fuldstændig Velhaver og senere surt har fortjent Brødet til Kone og Børn, tilsidst maaskee ikke har anden Udsigt for sig og Kone end at tye til den som oftest meget ublide Fattigforsergelse. Skulde det ikke være muligt at tilveiebringe en Forbedring i disse For- hold? Enhver retsindig Læser vil dog forhaabentlig være enig i, at en Forbedring ikke er vanskelig at paavise, og at den næsten med Nødvendighed ogsaa efterhaanden maa ind- træde, ligesom dette heldigvis alt længe har været Tilfældet. Jeg vil begynde med Begyndelsen, med Arbeiderne selv. Det er ikke min Hensigt at vække deres Misfornøielse med deres Stilling eller at sige til dem, at de ikke betales saa godt, som de fortjene; herom kan der ikke godt være Tale, da Prisen paa Arbeidet afhænger af Forholdene. Men Arbei- derne vil jeg fortrinsvis lægge paa Sinde, at de selv kunne gjore Meget for at forbedre deres Stilling. Der er neppe noget Land, hvori Arbeiderne gjøre saa store Fordringer, som hos os; men disse Fordringer ere ingenlunde altid betimelige og tyde ikke paa det rette Blik for deres eget Vel. Det ei- ferst og fremmest ved at stille Fordringer til sig selv, at Arbeideren, som enhver Anden, skal forbedre sin Stilling. Men ikke enhver Kraftanstrengelse fra Arbeiderens Side er skikket hertil; det er en plump og ubesindig Maade at for- bedre sine Indtægter paa, at arbeide et storre Antal Timer i Døgnet end sædvanligt, hvor Leilighed gives liam til Extra- Fortjeneste. Vore Arbeidere ere forslidte nok, de ere affæl- dige og faae et gammelt Udseende tidligere end Andre af