Det danske Landbrug
og dets Fremtid
Forfatter: E. Møller-Holst
År: 1864
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 99
UDK: 631 møl gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
samme Alder. Ligesaa täabeügt vil det være, om han vil
spare paa sine Kræfter ved det sædvanlige Arbeide; derved
gjør han sig kun til en slet Arbcider og- nyder vissere end
nogen Anden Lønnen derfor. Nei Arbeideren maa see at
gjøre ethvert Arbeide saa godt som muligt, og det er en
Lykke ikke mindre for Arbeideren end for Arbeidsherren, naar
hin gaaer til sit Arbeide og udfører sin Gjerning, som om
han arbeidede paa .sin egen Jord og for sin egen Fordel.
Arbeidet vil herved falde ham lettere, lian vil stedse blive
Mere betroet, hans Stilling vil blive friere og lykkeligere, han
vil vinde sine Medmenneskers Agtelse og give et godt Exempel
saaledes ogsaa for sin egen Familie, der snart vil gribes af
samme Aand, og liar han en retskaffen Kone, vil hun vide
paa mange Maader at lette ham hans Arbeide og berede ham
et hyggeligt Hjem. Meget Arbeide kan i Avlsbruget over-
lades til Kvinder og Børn, og endel Arbeide vil af en for-
standig Familie kunne udføres ved at benytte de beieilige
Timer, uden at Konerne og Mødrene derfor behøve at for-
sømme deres huslige Pligter, eller Børnene at føle Trykket af
Arbeidet som et Trællearbeide fra Barneaarene af. Arbeideren
skal heller ingen Leilighed forsømme til at skaffe sig Kund-
skab eller Færdighed i forskjellige Retninger. Det er kun
Forknythed og Tegn paa daarlig Opdragelse, naar Arbeiderens
Børn voxe op uden anden Tanke, end at de i deres unge
Alder, medens Arbeidet er dem let, og ingen Byrder hvile
paa dem, skulle nyde Livet og tage Del i allehaande For-
lystelser, for saa siden, alt som de nærme sig Gravens Bred,
at synke ned i Fattigdom og Elendighed. De unge Aar skulle
tvertimod bruges til at lære Noget i. Den Knøs eller Karl,
som har skaffet sig Leilighed til at lære et eller andet
Haandværk og har lært det ordentligt, lian har allerede en
ganske anden Fremtid for sig. Det er klart, at ikke hele
den arbeidende Klasse kan være Haandværkere; men ligesaa
lidt er det nødvendigt, at naar en Mand liar lært at sye Sko
eller at tække eller at skoe en Hest, at han da derfor i
Fremtiden ska] sidde og sulte over sit Haandværk, som det