Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
28 samme Alder. Ligesaa täabeügt vil det være, om han vil spare paa sine Kræfter ved det sædvanlige Arbeide; derved gjør han sig kun til en slet Arbcider og- nyder vissere end nogen Anden Lønnen derfor. Nei Arbeideren maa see at gjøre ethvert Arbeide saa godt som muligt, og det er en Lykke ikke mindre for Arbeideren end for Arbeidsherren, naar hin gaaer til sit Arbeide og udfører sin Gjerning, som om han arbeidede paa .sin egen Jord og for sin egen Fordel. Arbeidet vil herved falde ham lettere, lian vil stedse blive Mere betroet, hans Stilling vil blive friere og lykkeligere, han vil vinde sine Medmenneskers Agtelse og give et godt Exempel saaledes ogsaa for sin egen Familie, der snart vil gribes af samme Aand, og liar han en retskaffen Kone, vil hun vide paa mange Maader at lette ham hans Arbeide og berede ham et hyggeligt Hjem. Meget Arbeide kan i Avlsbruget over- lades til Kvinder og Børn, og endel Arbeide vil af en for- standig Familie kunne udføres ved at benytte de beieilige Timer, uden at Konerne og Mødrene derfor behøve at for- sømme deres huslige Pligter, eller Børnene at føle Trykket af Arbeidet som et Trællearbeide fra Barneaarene af. Arbeideren skal heller ingen Leilighed forsømme til at skaffe sig Kund- skab eller Færdighed i forskjellige Retninger. Det er kun Forknythed og Tegn paa daarlig Opdragelse, naar Arbeiderens Børn voxe op uden anden Tanke, end at de i deres unge Alder, medens Arbeidet er dem let, og ingen Byrder hvile paa dem, skulle nyde Livet og tage Del i allehaande For- lystelser, for saa siden, alt som de nærme sig Gravens Bred, at synke ned i Fattigdom og Elendighed. De unge Aar skulle tvertimod bruges til at lære Noget i. Den Knøs eller Karl, som har skaffet sig Leilighed til at lære et eller andet Haandværk og har lært det ordentligt, lian har allerede en ganske anden Fremtid for sig. Det er klart, at ikke hele den arbeidende Klasse kan være Haandværkere; men ligesaa lidt er det nødvendigt, at naar en Mand liar lært at sye Sko eller at tække eller at skoe en Hest, at han da derfor i Fremtiden ska] sidde og sulte over sit Haandværk, som det