Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
53 vendigheden af at holde Dyrene godt, naar man vil have no- get egentligt Udbytte af sit Jordbrug. Der har i de senere Aar været skreven mange værdifulde Artikler om denne Gjen- stand, ikke af Folk, der have deres Kundskab paa anden Haand, men af praktiske Landmænd, saavel stone som mindre Jordbrugere, og Alle, der have erhvervet sig nogen Erfaring heri, kunne ikke blive trætte af at paavise deres Standsfæller hvilken velgjorende Indflydelse en rigelig Forpleining af Krea- turerne har paa det hele Agerbrug baade ved den umiddel- bare Indtægt, som det forbedrede Kreaturhold afgiver, og ved den ulige større og bedre Gødningsmængde, som herved vindes for Agerbruget. Det er dog ikke alle vore Husdyrklasser, der i Tidernes Løb have været lige ugunstigt stillede. Ikke alene i Jylland, hvor Hesten er en Handelsvare, og hvor der paa dobbelt Maade kjæles for den, ved rigelig Føde og ved sparsomt Ar- beide, men ogsaa paa Oerne, hvor dette i mindre Grad er Tilfældet, har Bestræbelsen alt længe gaaet ud paa at sikkre Dyrene en ordentlig Forpleining ved Tilskud af Kjerne. Man maa kun ønske, at dette overalt fuldstændigt kunde gjennem- føres, og at Jordbrugerne altid vilde foretrække den øieblikke- lig forøgede Udgift ved et Tilskud af Kjerne, naar enten Grønfoderet ikke er tilstrækkelig rigeligt om Sommeren, eller naar Efteraarsarbeidet tærer for meget paa Kræfterne, — i Erkjendelse af, at Bevarelsen af Huldet i Længden er langt mindre bekosteligt, end hvor dette afvexlende skal tabes og til andre Tider atter indvindes, da Dyrets Livskraft herved be- tydeligt svækkes, foruden at det i Aarets Løb neppe vil kræve et større Udlæg af Kjernefoder at holde Dyrene i stadig god Stand, idet det større Udlæg til enkelte Tider formodentlig vil kunne indvindes ved et sparsommere Foder paa de Tider, hvor det tabte Huld ellers skulde gjenoprettes. Denne økonomiske Regel, at bevare et jevnt og godt Huld bos Dyret til alle Tider, gjælder naturligvis ikke for Arbeidshesten alene, men ligesaa fuldt for de andre Husdyr og trænger vistnok paa mange Steder til skarpere at iagttages end hidtil, f. Ex. for