Det danske Landbrug
og dets Fremtid
Forfatter: E. Møller-Holst
År: 1864
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 99
UDK: 631 møl gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
53
vendigheden af at holde Dyrene godt, naar man vil have no-
get egentligt Udbytte af sit Jordbrug. Der har i de senere
Aar været skreven mange værdifulde Artikler om denne Gjen-
stand, ikke af Folk, der have deres Kundskab paa anden
Haand, men af praktiske Landmænd, saavel stone som mindre
Jordbrugere, og Alle, der have erhvervet sig nogen Erfaring
heri, kunne ikke blive trætte af at paavise deres Standsfæller
hvilken velgjorende Indflydelse en rigelig Forpleining af Krea-
turerne har paa det hele Agerbrug baade ved den umiddel-
bare Indtægt, som det forbedrede Kreaturhold afgiver, og ved
den ulige større og bedre Gødningsmængde, som herved vindes
for Agerbruget.
Det er dog ikke alle vore Husdyrklasser, der i Tidernes
Løb have været lige ugunstigt stillede. Ikke alene i Jylland,
hvor Hesten er en Handelsvare, og hvor der paa dobbelt
Maade kjæles for den, ved rigelig Føde og ved sparsomt Ar-
beide, men ogsaa paa Oerne, hvor dette i mindre Grad er
Tilfældet, har Bestræbelsen alt længe gaaet ud paa at sikkre
Dyrene en ordentlig Forpleining ved Tilskud af Kjerne. Man
maa kun ønske, at dette overalt fuldstændigt kunde gjennem-
føres, og at Jordbrugerne altid vilde foretrække den øieblikke-
lig forøgede Udgift ved et Tilskud af Kjerne, naar enten
Grønfoderet ikke er tilstrækkelig rigeligt om Sommeren, eller
naar Efteraarsarbeidet tærer for meget paa Kræfterne, — i
Erkjendelse af, at Bevarelsen af Huldet i Længden er langt
mindre bekosteligt, end hvor dette afvexlende skal tabes og
til andre Tider atter indvindes, da Dyrets Livskraft herved be-
tydeligt svækkes, foruden at det i Aarets Løb neppe vil kræve
et større Udlæg af Kjernefoder at holde Dyrene i stadig god
Stand, idet det større Udlæg til enkelte Tider formodentlig vil
kunne indvindes ved et sparsommere Foder paa de Tider, hvor
det tabte Huld ellers skulde gjenoprettes. Denne økonomiske
Regel, at bevare et jevnt og godt Huld bos Dyret til alle
Tider, gjælder naturligvis ikke for Arbeidshesten alene, men
ligesaa fuldt for de andre Husdyr og trænger vistnok paa
mange Steder til skarpere at iagttages end hidtil, f. Ex. for