Det danske Landbrug
og dets Fremtid

54 Faarenes Vedkommende om Vinteren og for Svinenes om Sommeren. Begge disse Dyr ere saa overordentlig lønnende og saa let haandterlige, at de nok fortjene at udvikles og formodent- lig at forøges i Antal her i Landet. Kun er det rimeligt, at der foreløbig hos dem begge er nogen Usikkerhed i Avlen, da de ere blandede Racer, fremkomne ved Krydsning med en- gelske Dyr, der ofte selv ikke have været af altfor con- stante Stammer. Thi ved Tidernes Uret er det kommen der- til, at der i det forbedrede Agerbrug ikke mere er Plads for ægte danske Faar eller Svin, fordi de i tidligere Tid ere bievne saa slet behandlede og navnlig saa slet fodte, at de aldeles ikke have været Gjenstand for nogen Forædling, og man liar derfor funden det altfor fristende og lønnende at benytte Fig. 10. Dishleyfaar af William Sanday’s Stamme. de fremmede, navnlig engelske Racer, der ved en gjennem Generationer fortsat bedre Forpleining og en Smule skjonsomt Valg af Tillægsdyrene have vundet et saadant Forspring for vore Landracer, at disse maae betragtes som opgivne, indtil der paa Grundlag af Krydsninger kan fremkomme saadanne Stammer, der, tilstrækkelig paavirkede af Landets Klimat- og Jordbundsforhold, naae en saa tilstrækkelig Fasthed i For- mer og Egenskaber, at de i Reglen ikke kunne forbedres