Det danske Landbrug
og dets Fremtid

55 ved forøget Krydsning, i hvilket Tilfælde der da atter kan "blive Tale om danske Racer for disse Dyrs Vedkommende, et Maal, som det danske Jordbrug naturligvis maa sætte sig og med Tilfredsstillelse engang vil see opnaaet. Der er dog eet Dyr, som bevares her temmelig ublandet, det er Merinosfaaret eller dets forædlede Varieteter, der dog kun findes i større Flokke paa dø større Gaaide, fordi Ulden ikke egner sig til Hjemineflid, mon alene brugøs i Fa- briker og derfor kun kan anbringes i Partier og paa de større Markeder. De mindre Jordbrugere holde sig derfor udeluk- kende til Krydsningerne af de engelske saakaldte Kjodfaar, der ved Siden af deres store Evne til at samle Kjød tilmed give rigeligere og let haandterlig Uld, hvorfor de vistnok bør nyde al Opmærksomhed, navnlig efterhaanden som Agerbruget forbedres, og Markerne renses for side Græshuller, da Faarene paa saadanne Steder ere udsatte for at indslikke Æg af Hun- dens Bændelorm, der udklækkes i Faarets Tarmkanal og ud- vikles i dets Hjerne til Blæreorme, der afstedkomme den øde- læggende og tidligere meget befrygtede Dreiesyge (see herom en fortrinlig Afhandling af Etatsraad Bendz i „Tidsskr. for Ldok.“ 1857, S. 193 og kortelig omtalt i „Ugeskr. for Ldmd.“, 4. B., S. 59). Hosstaaende Afbildninger af Dishleyfaaret i(Fig. 10) og af Southdownsfaaret (Fig- 11) kunne tjene som