Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
56 Mønstre for de 2 mest udviklede engelske Faareracer. De af- tegnede Southdownsfaar ere af Jonas Webbs Stamme, der op- løstes ved Auction i Aarene 1861 og 1862, hvorved 1441 Stkr. solgtes, til en Gjennemsnitspris af 104 Ed., heraf 99 Vædere til en Gjennemsnitspris af 282 Ed. 3 Mk.; den høieste Pris for et enkelt Dyr var 2500 Rd. Det er imidlertid et Spørgsmaal, om den her i Landet stedfindende Sondring mellem Kjodfaar og Uldfaar behover at bevares, eller om der ikke med Held kunde tilveiebringes Mellemformer, i Lighed med hvad der er skeet i Frankrig, ved Krydsning mellem Merinosfaaret og Southdownsfaaret, maaskee umiddelbart ved Indførelse af Rambouilletracen, der nu søges stærkt i Nabolandene. (Jeg skal med Hensyn her- til henvise til en Meddelelse i „Ugeskr. for Ldmd.“ 1 JB. 1863 S. 460.) En Tilnærmelse hertil vilde ogsaa let være Følgen af en bedre Forpleining af Uldfaaret, hvorpaa Opmærksom- heden vistnok hidtil har været for lidet henvendt; herom hen- vises til en Meddelelse af Etatsraad Tesdorpf i „Ugeskr. for Ldmd.“ 2. B. 1864, S. 1. De dalende Priser paa den finere Uld, der ikke efterspørges i samme Forhold som den middel- fine, ville maaskee mere end noget Andet bane Veien for en saadan Overgang. Lykkeligere ere vi stillede for de større Husdyrs, for Hestens og tildels for Kvægets Vedkommende. Den danske Hest har i saa lang Tid været Gjenstand for Pleie og- god Behandling, at den har udviklet sig til et Dyr, der indtager en hæderlig Plads blandt Hesteracerne og er 'bleven en søgt Handelsvare over en stor Del af Europa. Det er naturligvis ikke min Mening, at den ikke skulde kunne forbedres, eller at Mængden af Hesteslaget ikke kunde naae et fuldkomnere Trin; heldigvis er Muligheden i denne, saavelsom i enhver anden landøkonomisk Henseende, ubegrændset. Kun antager jeg, at vor Hesteavl vil være vel tjent med, at den Betragtning er bleven den seirende blandt Landmændene og hos Lovgiv- ningsmagten, at vi ikke bør undlade at paaskjonne det Gode, hvoraf vi ere i Besiddelse, eller, i Haab om derved at ind-