Det danske Landbrug
og dets Fremtid

Forfatter: E. Møller-Holst

År: 1864

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 99

UDK: 631 møl gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 112 Forrige Næste
67 fredsstille forskjellige Husholdningsfornødenheder, dels for at benytte Græsset, som ikke kunde lades ude af Driften, da Jorden skulde „hvile“, dels for at gjore Halm og Foder i Gjødning, idet man derved troede at forbedre det. Foderet skulde animaliseres, som man udtrykte sig, ved at gaae gjen- nem Dyrene, og man levede i den Forvisning, at et Læs Halm ved at fortæres af et Stykke (magert) Kvæg, afgav en bedre og rigere Gjødning end ved at bringes i hel Tilstand paa Jorden. Dette var en Vildfarelse, om ogsaa en ret naturlig, saalænge den landøkonomiske Kundskab kun skulde støtte sig paa ydre Tilsyneladelser, men som ganske er hævet ved Chemiens kritiske Undersøgelser, der have viist, at Natu- rens Frembringelser kunne opløses i flere, ofte meget forskel- ligartede Bestanddele, men tillige med uomstødelig Vished have godtgjort, at der Intet fremkommer af Intet, at der ved enhver Gjærings- eller Forbrændingsproces, hvortil ogsaa Fordeielsen kan henregnes, skeer betydelige Omsætninger og Forandringer; men at de Bestanddele, paa hvilke det tilsidst kommer an, fordi de ikke forekomme i ubegrændset Mængde i Naturen, at de kun formindskes ved Brugen, at de Stoffer, der bruges til Dyrets Underholdning eller til de dyriske Froducter, samtidig dermed berøves for Gjodningen. Der kan saaledes ved For- døjelsesprocessen kun tabes og ikke vindes for Jordens Be- rigelse ved Gjodningen. Videnskaben har, som sagt, fuld- stændig omstyrtet den tidligere Vildfarelse, og den kyndigere Jordbruger har erkjendt dens Rigtighed for Praxis; men ikke destomindre er Erkjendelsen heraf endnu ikke fuldstændig trængt ind i Jordbrugernes Bevidsthed. Vel finder man nu ikke let Theorien om Kornsalgets Betydning som den ene virkelige Indtægtskilde og om Hus- dyrenes aldeles underordnede Betydning for Agerbruget gjen- nemfort i alle dens Conseqvenser; man seer ikke Hestene, hvad tidligere har kunnet skee, om Foraaret spændes for Ploven i skindmager Tilstand, for ved Hjælp af lange Svøber, maaskee med Sømstumper til Snært at tvinges til at anstrenge deres yderste Livskræfter, der ikke vare vedligeholdte paa 5*