Det danske Landbrug
og dets Fremtid

68 naturlig Maade med tilstrækkeligt Foder; man seer heller ikke let Kvægbesætningerne slæbes om Foraaret ud paa Græsgan- gene ved Slag eller i Nødsfald paa Slæder, og man vil nu forgjæves høre en Landmand lovprive en saadan Driftamaade som den rette og virkelig praktiske. Der er tvertimod i denne Henseende skeet et meget stort og smukt Omslag; overalt li vor Jordbrugeren yttrer sig herom, vil han kun forsvare og anbe- fale en mere eller mindre rigelig Fodring som den ene rette og virkelig indbringende for Agerbruget. Men endnu staae altfor Mange tvivlende paa Skilleveien, de ville ikke gjerne bryde med Fortidens Vaner og gode Skikke, der have Mage- ligheden for sig, de overlade hele Husdyrholdet, i alt Fald paa Hestene nær, til de svagere eller udlevede Kræfter, og Kreaturerne savne endnu, navnlig paa øerne og paa de mindre Gaarde, altfor meget det stadige Tilsyn af „Husbondens Oie“,, som med Rette i alle Forhold ansees for saa velgjørende. Endnu fristes altfor Mange af gammel Sædvane til at skille sig ved det let afhændelige Korn, istedetfor at benytte en Del deraf til Kreaturerne og selv forædle det ved at omsætte det i Kjod og Smør. Endnu findes blandt vore Udførselsartikler et saa værdifuldt Fodringsmiddel som Oliekagerne, der baade ere en fortrinlig Erstatning for Kornet, og paa Grund af deres. Olieholdighed have en saa gavnlig Indflydelse paa Dyrenes. Fordøielse. — istedetfor at Landmanden ined Begjærlighed skulde forsyne sig hermed; han kunde da desto tryggere udvide sin Eapsavl, naar han ved at opfodre Oliekagerne tilbagegav Jor- den Alt, hvad der havde Værd for den. Overgangen er naturligvis vanskelig og kan ikke gjen- nemføres paa en Gang. Først skal den Erkjendelse være levende blandt Jordbrugerne, at det gamle Røverjordbrug (Liebigs smukke Udtryk) ikke kan holde ud i Længden,, fordi det udpiner Jorden og bringer Jordbrugeren en forholdsvis, for ringe Indtægt, hvoraf atter følger, at han arbeider sig- træt og1 engung m3a overlade sit Jordbrug, ikke til sin Søn, naar denne kun meder med Faderens tarvelige Overskud og med Erfaringen fra dennes maadelige Exempel, — men til en