Det danske Landbrug
og dets Fremtid

73 netop det friske saftfulde Foder til Vinterbrug, som vi ellers savne, og det erstatter saaledes fuldstændigt Græsset om Som- meren, saaat Dyr, der faae nok af Rodfrugter, næsten ikke drikkeVand. I England er det ogsaa det sædvanlige Kreatur- foder om Vinteren, ganske som Græsset om Sommeren, og det kastes i Krybben til Kvæget til at æde deraf efter Behag. Man har ment, at Regnmængden var for ringe i Dan- mark, til at her med nogen Sikkerhed kunde dyrkes Rod- frugter; dette bekræftes ikke af Erfaringen, og vor Regn- mængde er desuden ikke ringere end i det østlige England, hvor Rodfrugtavlen indtager en saa væsentlig Plads i Sæd- skiftet. Ganske vist kan Veirliget have Indflydelse paa Ud- byttet, men dette gjælder ogsaa om enhver anden Avl, og det er for Rodfrugternes Vedkommende lige saa vel Tilfældet paa engelsk Grund. Det er meget mere Fugtigheden end Tørheden, der med- fører Vanskeligheder lios os, dog ikke for Rodfrugternes Væxt, men for deres Optagning om Efteraaret. Dette er for saa vidt lettere i England, hvor kun en mindre Del hjembringes i Batterier eller Kjældere, medens den større Del bliver paa Marken, dels for derfra efterhaanden at hjemkjøres til Kvæget, dels for at fortæres paa Stedet af Faar, hvad der dog mere frister ved sin Nemhed, end det ansees for virkelig fordel- agtigt, da mange Rodfrugter ødelægges af Frosten, efter at være afgnavede af Faarene eller af Kaniner og Harer. Det paastaaes desuden, at Fedningen af Faarene i Hus let betaler de dermed forbundne store Omkostninger, derimod skal Kjødet tabe derved i Velsmag, og dette er maaskee en medvirkende Aarsag til, at Faarene i England næsten udelukkende leve og fedes under aaben Himmel. Hos os er derimod Kulingen eller Opbevaringen af Rodfrugterne nødvendig, og der er neppe noget Arbeide ved Rodfrugtavlen, som i Reglen falder Land- mændene mere besværligt, end denne Optagning af Roerne paa vaade Efteraarsdage. Maaskee hidrøre Vanskelighederne ikke mindst fra de kvindelige Arbeidere, Huskonerne, som ngjerne gaae til dette for dem uvantø og ubekvemme Arbeide,